Bliv digital assistent indenfor regnskab & skat

fuldtid
Bliv digital assistent indenfor regnskab & skat
  • LandboNord
  • Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Har du lyst til at få en afgørende rolle i den daglige drift, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for økonomi og regnskab? Og har du lyst til at kombinere din interesse for økonomi og digitalisering og være med til at drive den digitale udvikling for vores kunder? Hvis ja, så søger vi lige nu digitale assistenter til LandboNords ØkonomiRådgivning.

Kerneopgaven

Du bliver en del af en ambitiøs rådgivningsvirksomhed med 250 medarbejdere fordelt på tre kontorer. Vi tilbyder et full line koncept med rådgivning indenfor økonomi, revision, digitalisering, agriculture, jura, ejendomme, ESG og meget mere. 

I jobbet som digital assistent bliver du en del af LandboNords store ØkonomiRådgivning, hvor du deltager i servicering af vores kunder sammen med den enkeltes kundes øvrige rådgivere. Din dagligdag vil foregå i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet, hvor arbejdsopgaverne for den enkelte kunde deles mellem dig og en revisorassistent, hvor du får egne ansvarsområder, tilpasset dine kompetencer. Du bliver en central del af maskinrummet med en bred vifte af vigtige, selvstændige og tværgående opgaver indenfor økonomi og regnskab, som bl.a. kan bestå af:

  • Klargøring af bilag og bogføring til revisorassisterne i teamet
  • Deltage i udarbejdelse af momsopgørelser
  • Indberetning
  • Afstemning
  • Datafangst / controlling
  • Yde kundekontakt i forbindelse med kundens regnskaber
  • Deltage i digitaliseringen af vores kunders hverdag

Alt efter interesse og kompetencer, kan dine opgaver også på sigt bestå af udarbejdelse af skattegenskaber og årsrapporter.

Kapitlet om dig

Det er en fordel, hvis du har erfaring med bogholderi, afstemninger mm. og en relevant uddannelse indenfor økonomi eller evt. en baggrund fra landbruget. Du har fokus på høj kvalitet og er ansvarsbevidst ift. aftaler og deadline. Du har nemt ved at lære nye systemer og har lyst til at deltage i digitaliseringen af vores kunders hverdag.

Til gengæld...

Er der i LandboNord plads til, hvor du er henne i dit liv. Der er plads til store og små ambitioner, at videreuddanne sig eller dygtiggøre sig på samme niveau. Og der er plads til fritid og familie. Du kan forvente:

  • Stor fleksibilitet: Vi forstår vigtigheden af at skabe et balanceret arbejdsliv, der passer til dine behov. Der vil være højsæson i foråret, hvor vi giver den en ekstra skalle, mens efteråret byder på masser af frihed og opladning. Vi hjælper dog hinanden og får det til at fungere for den enkelte.
  • Karriereudvikling: Vi tilbyder en bred vifte af karrieremuligheder, så du kan opfylde dine professionelle mål og udforske nye udfordringer.

Fortsættelse følger...

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt gerne rekrutteringspartner Karoline K. Thomsen på 21212677. Vi er klar til at tage imod dig, så derfor lader vi ordet gå videre til dig – Send os endelig dit CV og ansøgning.

Vi ansætter løbende digitale assistenter og opslaget dækker ligeledes flere af vores teams og lokationer - derfor kan opslaget blive forlænget.

Du søger stillingen ved at registrere dig i vores rekrutteringsdatabase og uploade dit CV og din ansøgning via LandboNords hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.