Betonmedarbejder til sprøjtebeton

fuldtid
Betonmedarbejder til sprøjtebeton
  • CHRISTIANSEN & ESSENBÆK A/S
  • Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup

Hos Christiansen & Essenbæk har vi et specialiseret team indenfor sprøjtebeton, der benytter en særlig metode, hvor betonen påføres med tryk direkte på konstruktioner som vægge og lofter. Det adskiller sig fra traditionelt betonarbejde med forskalling og udstøbning og stiller særlige krav til både teknik og udførelse. Har du lyst til at arbejde med betonrenovering, så mangler vi lige nu en ekstra medarbejder, der har lyst til at blive en del af teamet. Måske er det dig, vi leder efter?

Du kommer bl.a. til at arbejde med:
  • Sprøjtebeton
  • Overfladebehandling
  • Renovering af betonkonstruktioner
  • Brug af højtryksrenser og teknisk udstyr
Dét kan du forvente af os

Du behøver ikke have brancheerfaring - vi sørger for oplæring og har fokus på, at du får en god introduktion til både opgaverne og udstyret. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, hænderne godt skruet på og lyst til at lære.

Vi arbejder på projekter i hele landet, og dine arbejdsdage bliver alsidige og afvekslende. Du skal være klar på at tage ansvar, tænke i løsninger og kunne tale med kunder og samarbejdspartnere på byggepladsen.

Det er en fordel, hvis du har interesse for maskiner og mekaniske løsninger - og kørekort til kategori B eller BE vil også være en fordel.

Hos os får du
  • Et godt arbejdsmiljø med respekt og godt kollegaskab
  • Grundig oplæring og mulighed for kurser
  • Frihed til at tage ansvar og komme med idéer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension, ferietillæg og sundhedsforsikring
Lyder det som noget for dig?

Så send os en kort ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind