Chaufførkollega til nationalkørsel og eksportkørsel

fuldtid
Chaufførkollega til nationalkørsel og eksportkørsel
  • BCA FTL
  • Islandsvej 8, 7100 Vejle

Vi søger en ny chaufførkollega til både nationalkørsel og eksportkørsel med vores autotransporter. Du vil indgå i vores transportteam, som håndterer transporter på vegne af vores auktionscentre i Skandinavien. Du vil få hele Europa som arbejdsplads, og du vil blive en del af en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt og kontaktfladen er stor.

Opgaver

Hos BCA Transport A/S får du ansvaret for at transportere nyere, brugte biler ud til og fra vores kunder, som er bilforhandlere, men også leasingselskaber, flådeejere samt privatpersoner. Som eksportchauffør er det derfor vigtigt, at du har lyst til at tage ansvar for at levere biler til rette tid og på rette sted.

Det er vigtigt, at du passer på din lastbil og sikrer dig, at den er pæn og præsentabel hele tiden og sikkerhedsmæssigt i orden. Det er vigtigt for dig at sikre en effektiv service, levering til tiden og med en kvalitet, som er i verdensklasse.

Personprofil

  • Du trives godt med selvstændighed og ansvar.
  • Arbejder struktureret og omhyggeligt.
  • Du kender vigtigheden i at arbejde sikkert med fokus på egne og andres sikkerhed.
  • Besiddelse af C-/E-kørekort, førerkort samt EU-efteruddannelsesbevis.

Baggrund

Det er ikke et krav, at du har erfaring med autotransport – vi hjælper med en grundig oplæring. Vi foretrækker dog, at du har min 3 års erfaring med eksportkørsel i Europa.

Du bliver vores direkte kontakt til kunden og sætter derfor en ære i at have tilfredse kunder. Vi forventer, at du er en passioneret chauffør, der elsker at have travlt, arbejder fokuseret og sætter en ære i at levere høj kvalitet i dit arbejde.

Vi tilbyder

  • Overenskomst efter DI-overenskomst II og 3F-overenskomsten og tilbyder god løn og pension.
  • Sundhedsforsikring.
  • Vi udstyrer dig med en flot arbejdstøj-pakke.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team, hvor der er højt til loftet, god stemning, fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Interesseret?

Tiltrædelse efter aftale, og da vi behandler ansøgningerne løbende, kan du enten give Michael et kald på +45 2093 1503 og fortælle mere om dig selv. Er du mere til at sende en ansøgning og CV, så er du velkommen til det på michael.hansen@bca.com.

Vil du høre mere ind til stillingen og evt. har spørgsmål til den, så kan du kontakte Michael Engsig Hansen på ovenstående mail eller telefon.

Log ind