Assistance til Beauté Pacifiques stand i Salling Aalborg

deltid
Assistance til Beauté Pacifiques stand i Salling Aalborg
  • BEAUTE PACIFIQUE APS
  • Smedevænget 10, 9560 Hadsund

Leder du efter et meningsfuldt deltidsjob? Så er du måske lige præcis den assistance, vi søger til  vores stand i Beauty afdelingen i Salling Aalborg (10 timer ugentligt).

Beauté Pacifique er et dansk hudplejebrand, der arbejder for at forbedre menneskers livskvalitet gennem sundere hud. På standen skal du, professionelt og imødekommende, rådgive og vejlede kunderne, så de får lige præcis de hudplejeprodukter, der passer til deres hud og behov.

Du vil få grundig træning i vores store produktsortiment, inden du på egen hånd skal hjælpe de mange kunder med at få en stærk og sund hud i balance.  Som repræsentant for brandet er det også dit ansvar, at standen altid fremstår ryddelig og inspirerende.

Om dig:

  • Du er fleksibel og har mulighed for at arbejde gennemsnitligt 10 timer ugentligt
  • Du har et positivt sind og har flair for at tale med mange forskellige typer mennesker
  • Du er salgsminded
  • Du har en naturlig interesse for hudpleje

Send din ansøgning til os hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.