Ansættelse af introduktionslæge ved Farmakologi OUH Vi søger en nysgerrig læge til introduktionsstilling i klinisk farmakologi på OUH.
Stillingen I afdelingen Farmakologi, Odense Universitetshospital, er en 1-årig introduktionsstilling i klinisk farmakologi ledig til besættelse den 1. juni 2026, eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er 8:00-15:24. Der er ikke aften-/nat- eller weekendarbejde.
Om afdelingen Klinisk farmakologi er et regionalt speciale. Afdelingen løser opgaver relateret til rationel anvendelse af lægemidler på regionalt niveau.
- Lægemiddelrådgivning med patientnær tilgang
- Kliniske fortolkninger af lægemiddelanalyser
- Monitorering af lægemiddelforbrugsmønstre
- Udarbejdelse og implementering af strategier for rationel anvendelse af lægemidler
- Faglig understøttelse af myndigheder og regionale beslutningstagere
- Undervisning og forskning
Afdelingens organisation Specialet klinisk farmakologi er i Region Syddanmark forankret på OUH i afdelingen Farmakologi. Flere af afdelingens medarbejdere har udetjeneste som en fast del af deres arbejdstid på regionens øvrige matrikler. Den opslåede stilling er ikke omfattet udefunktion.
Hvem er vi?
I afdelingen er der ansat speciallæger i klinisk farmakologi, uddannelseslæger i klinisk farmakologi, farmaceuter samt i perioder akademisk personale og projektmedarbejdere.
Afdelingens forskning
Afdelinger er meget forskningsaktiv med mange samarbejdspartnere, såvel i kliniske som prækliniske og epidemiologisk baserede miljøer.
Afdelingens aktuelle fokusområder omfatter at sikre:
- Bæredygtige Lægemidler i regi af Region Syddanmark og Grønne Hospitaler
- At regionens udgifter på lægemiddelområdet er transparente og at uhensigtsmæssig udvikling kan adresseres rettidigt af beslutningstagerne
- Rationel overordnet og patientnær anvendelse af lægemidler i primær og sekundær sektor, herunder psykiatrien
- Evidensbaret og national ensartethed ved ibrugtagning af nye lægemidler, som ikke er behandlet af Medicinrådet
- Repræsentation og systematisk understøttelser af Region Syddanmarks interessenter i Medicinrådet
Opgavebeskrivelse Introduktionslægen indgår i afdelingens team af uddannelseslæger og farmaceuter og bidrager til både drifts-, uddannelses- og forskningsopgaver.
- Vagtfunktion i Lægemiddelrådgivningen
- Afvikling af sager vedrørende lægemiddelanalyser af psykofarmaka
- Udarbejdelse af farmakologiske sagsfremstillinger
- Undervisning internt i afdelingen
- Hjælp med udarbejdelse af beslutningsstøtte
- Deltagelse i forskning og øvrige diverse driftsaktiviteter
Kvalifikationskrav Du skal have gennemført og bestået KBU for at komme i betragtning til introduktionsstillingen.
Det er en fordel med klinisk erfaring og kendskab til evidensbaseret medicin og det regulatoriske område, men det er ikke en forudsætning.
Personlige egenskaber
- Du trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at arbejde tæt sammen med uddannelseslæger, speciallæger, projektansatte, farmaceuter med flere
- Du udviser ordentlighed og integritet i det, du siger og gør
- Du har ambitioner for din faglige udvikling og ønsker at vokse i specialet
- Du bidrager med nysgerrighed, fornyelse og engagement
Specialet Vil du vide mere om specialet klinisk farmakologi og vores uddannelsesforløb, kan du med fordel orientere dig i uddannelsesprogrammerne for både introduktions- og hoveduddannelsesstillinger her:
https://videreuddannelsen-syd.dk/specialeoversigt/klinisk-farmakologi/uddannelsesprogrammer Følg os på LinkedIn – søg efter
Farmakologi, OUH – og få indblik i vores hverdag, vores forskningsaktiviteter og det stærke uddannelsesmiljø, vi tilbyder. Ansættelsesforhold Ansøgningsfrist: 12. april 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 21. april 2026
Tiltrædelse: 1. juni 2026, eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger.
Kontakt Ledende uddannelsesansvarlige overlæge Sidsel Arnspang Pedersen kan kontaktes på
mail: Sidsel.Arnspang.Pedersen@rsyd.dk, telefon: 20522797