En unik afdeling at være anæstesisygeplejeske på - tjek vores instagramprofil: anaestesisygeplejersker_ros
Er du anæstesisygeplejerske og brænder du for høj faglighed, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab?
Vi kan blandt andet tilbyde:
SUH, Roskilde, søger en anæstesisygeplejerske 37 timer ugentligt.
Vi er en bredt sammensat personalegruppe fuld af arbejdsglæde og engagement, hvor faglighed, udvikling og teamsamarbejde er nøgleordene.
Her er en høj grad af faglig alsidighed, der spænder over mindre elektive såvel som akutte indgreb til mere kompliceret kirurgi i form af f.eks. elektive aortaaneurismer, mikrokirurgi og robotassisterede operationer.
Vi bedøver for de urologiske, gynækologiske, obstetriske, kar-, mammae-, plastik-, og øjenkirurgiske specialer samt i dagkirurgisk afsnit.
Vi betjener en række eksterne funktioner, såsom MR scanner, bronkoskopier i medicinsk ambulatorium, kardiologisk ambulatorium og til ECT behandlinger på Fjorden.
Vi har 5 faglige minutter og undervisningstime på ugentlig basis, og derudover arbejder vi regelmæssigt med simulationstræning sammen med vores samarbejdspartnere.
Afdelingen er uddannelsessted for specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje, præhospital personale, introlæger, hoveduddannelseslæger og professionsbachelor i sygepleje.
Dagarbejdstiden er kl. 7.30-15.30 med få senvagter til kl.16.30 og enkelte til kl.18.00. 16 timers vagter i hverdage med rådighed fra vagtværelse fra kl. 23, og døgnvagter i weekenden med rådighed fra vagtværelse fra kl. 17.
I slutningen af 2027 fusionerer Roskilde og Køge, og bliver nyt SUH. Stillingen fortsætter, og du vil være en del af denne spændende fusion, hvor der vil blive samlet endnu flere specialer, end der er på Roskilde i dag. Du vil derfor være med til at forme nye arbejdsgange og præge denne nye hverdag i Køge.
Du kan blandt andet tilbyde:
Kom og bliv en del af vores team, og lad os skabe lidt magi sammen.
Du er meget velkommen til at besøge os til en kop kaffe, snak og rundvisning.
Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe eller skrive til:
Oversygeplejerske Cecilie Rogge, e-mail: cdar@regionsjaelland.dk, tlf.: 47 32 50 42
Ansøgningsfrist: 10. april 2026
Samtaler: 16. april 2026.
Ansættelse: 1. juni 2026.
Løn efter overenskomst.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her