Teknisk ordrekoordinator til Alusteel

fuldtid
Teknisk ordrekoordinator til Alusteel
  • Alusteel A/S
  • Odensevej 36 5772 Kværndrup

Drømmer du om at være drivkraften i en digital omstilling, og vil du være dén der får tingene gjort – fra tegning til levering? Så har vi det perfekte job til dig, hos Alusteel i Kværndrup!

Vi søger en engageret og digitalt orienteret ordrebehandler til vores PTA-team. Du får en central rolle i vores mission om at digitalisere og optimere vores ordreprocesser. Med din tekniske indsigt og flair for IT, vil du være med til at sikre, at vi leverer produkter af højeste kvalitet, til rette tid, rette sted og rette pris.

Vi er Alusteel – mere end bare stål

Hos Alusteel arbejder vi ud fra vores mantra: ”Det tager 8 år at opbygge et godt ry. Og 5 minutter at smadre det. Vi gør alt for at undgå de 5 minutter.” Vi leverer på stålfast service, udpræget kvalitet, og vores fokus er på samspillet mellem virksomhed og kunder. Vi er kendt for vores serviceorienterede tilgang, hvor vi forstår og tilpasser os kundernes behov. Vi leverer opgaver inden for nogle af Danmarks mest fremgangsrige brancher, og vores maskinpark og produktion er konstant under udvikling for at sikre kvalitet, fleksibilitet og konkurrencedygtige priser.

Ordrebehandling, kundekontakt og digitalisering

Som ordrebehandler hos Alusteel, bliver du det første kontaktpunkt for vores kunder.

  • Du får en nøgleposition, hvor du skal varetage opgaver, der favner alt fra kundekontakt, læsning af tegninger, filhåndtering og projektledelse.
  • Du bliver en central spiller i vores digitaliseringsproces, med målet om hurtigere levering.
  • Du kommer til at arbejde i og have berøring med programmer som C5, Excel, Outlook, CAD-programmer og programmeringssoftware til vores maskiner.
  • Vi har en ambition om at udvikle os i den digitale retning, hvorfor arbejdet med AI til filhåndtering også bliver en central del af din hverdag.

Faglig stolthed og gode kolleger

Du bliver en del af en virksomhed, hvor faglig stolthed, frihed under ansvar og et positivt arbejdsmiljø er i højsædet. Vi handler på vores værdier, og vi tør godt at sige, at vi har glade medarbejdere. Du får:

  • De bedste kolleger, der altid hjælper hinanden med at nå fælles mål.
  • Afvekslende arbejdsdage og stor selvbestemmelse.
  • Kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring og nødvendige kurser.
  • Medarbejdergoder som pension, fritvalgskonto, messageordning, frokostordning, arbejdstelefon og en konkurrencedygtig løn.
  • En plads på holdet i en dynamisk virksomhed på Odensevej 36 i Kværndrup.

Din værktøjskasse

Baggrunden kan være mange, men du har måske båret titlen produktionstekniker, teknisk sælger, ordrebehandler, beregner eller konstruktør. Du forstår betydningen af digitalisering og tøver ikke med at vende det analoge til digitale mesterværker. Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan læse og forstå tekniske tegninger og omsætte dem til produktionsordrer.
  • vil udvikle og rykke dig sammen med vores virksomhed.
  • har en teknisk baggrund, en passion for IT og gerne erfaring med ERP-programmer.
  • kan kommunikere med vores kunder, både ved opfølgning og ved håndtering af ændringer og eventuelle forsinkelser.
  • har en løsningsorienteret og handlekraftig tilgang til dine opgaver.
  • er omstillingsparat og kan begå dig både i produktionen og i et kontormiljø.
  • er socialt anlagt, klar til at udfordre status quo og er med på at tage et spil Trivial Pursuit i frokostpausen.


Er du klar til at blive en del af vores PTA-team og tage Alusteel med ind i den digitale fremtid?

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Per Kloster Poulsen, CEO, på pkp@alusteel.dk eller på telefon 6011 8100.

Send din ansøgning og CV til pkp@alusteel.dk inden ansøgningsfrist d.  6. oktober – vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind