Aktiv hjælper søges til sød 9-årig dreng på Frederiksberg

deltid
Aktiv hjælper søges til sød 9-årig dreng på Frederiksberg
  • DUOS A/S
  • Paradisæblevej 4, 2500 Valby

Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Har du kendskab til autisme, og er du glad for at være aktiv? Så læs med her.

Om opgaven

Stillingen er hos en dreng på 9 år, der bor på Frederiksberg med sin familie. Drengen har autisme, og han har det bl.a. svært med krav og overgange mellem aktiviteter. Han trives godt med forudsigelighed og trygge rammer. Han elsker at være på legeplads, tegne og spille computer. 

Opgaven er at være sammen med drengen nogle timer hver weekend. Det er vigtigt at man er opsøgende i relationen, og at man møder drengen i hans interesser, da det er en god måde at skabe en relation til ham. 

Om dig 

Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og du har kendskab til autisme. Du må meget gerne være glad for at være aktiv og have kendskab til forskellige computerspil. 

Som menneske er du tålmodig, og du er god til at opbygge en relation. 

Arbejdstid 

Stillingen er på 8 timer hver anden uge. Arbejdstiden ligger som følger

Lige uger:

Lørdag og Søndag ca. kl. 11.00-15.00. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk