Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Frivillighed

fuldtid
Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Frivillighed
  • Billund Kommune
  • Jorden Rundt 1, 7200 Billund
Brænder du for ledelse samt fællesskaber, foreningsliv og kultur? Så er du måske vores nye afdelingsleder

Billund Kommune søger en dygtig, engageret og udviklingsorienteret afdelingsleder, der kan stå i spidsen for afdelingen: ’Kultur, Fritid og Frivillighed’.

Vi søger en lederprofil, som kan skabe retning, trivsel og fremdrift i en afdeling med mange spændende opgaver inden for kultur-, fritids- og frivillighedsområdet.

Som leder skal du have lyst til at arbejde med udvikling, projekter og strategiske indsatser, men også sikre at den daglige drift kører. Og så skal du som en del af stillingen selv varetage en række udviklingsopgaver for området. Stillingen står således på to ben; daglig ledelse af afdelingen og udviklingskonsulentopgaver – en såkaldt ’spillende træner’.

Som vores nye afdelingsleder bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af en engageret afdeling. Du skal i den forbindelse være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, skabe gode rammer for medarbejderne og omsætte politiske ambitioner og strategier til konkret praksis.

Om os

Afdelingen ’Kultur, Fritid og Frivillighed’ er en central del af Billund Kommunes arbejde med at understøtte stærke fællesskaber, attraktive fritidstilbud, levende kulturliv og gode rammer for frivilligt engagement. Afdelingen består af syv medarbejdere; Fritidskonsulent, Kulturkonsulent, Frivillighedskonsulent, Foreningskonsulent, Udviklingskonsulent, Eventkoordinatorelev samt Land- og Bylivskonsulent.

Som afdelingsleder refererer du til Områdechefen for Kultur, Fritid og Branding og du vil indgå i ledergruppen for Kultur og Fritid.

Billund Kommune er kendt for at sætte en ambitiøs kurs og igangsætte initiativer, der gør en forskel. Vores udviklingsstrategi hedder Fremtidens Legeplads, og vi er samtidig hjemsted for Børnenes Hovedstad – og det forpligter.

Vi håber du tænker kreativt og strategisk, arbejder struktureret og evner at skabe resultater sammen med andre. Du motiveres af samarbejde, relationer og udvikling – og du trives i krydsfeltet mellem drift, ledelse, politik og udvikling.

Og hvis du ovenikøbet bringer godt humør med og har lyst til at ’lege’ en gang imellem, klager vi ikke. I Billund Kommune arbejder vi med en mere legende tilgang til opgaveløsningen, inspireret af Legens Karakteristika: Mening, Begejstring, Social involvering, Aktiv deltagelse og Eksperimentering – vi kalder det Playful Working.

Så har du lyst til at blive en del af et ambitiøst og dynamisk team, hvor du får stor mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af kultur-, fritids- og frivillighedsområdet, så er det måske dig, vi søger.

Dine vigtigste opgaver:

Daglig ledelse af afdelingen:

  • Personaleledelse af medarbejderne i afdelingen
  • Ansvar for trivsel, opgaveprioritering og kompetenceudvikling
  • Sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen
  • Skabe en stærk samarbejdskultur
Faglig koordinering og drift:

  • Koordinere afdelingens samlede opgaver, herunder:
    • Projekter og events
    • Foreningssamarbejde
    • Puljer og tilskud
    • Udviklingsopgaver
  • Omsætte strategi til konkrete udviklingsplaner og handlinger i samspil med områdechefen for området.
  • Sikre god drift og effektiv ressourceanvendelse
Bindeled mellem strategi og praksis:

  • Understøtte implementering af politiske beslutninger
  • Sikre sammenhæng mellem politiske mål, strategier og den daglige drift
  • Bidrage til den strategiske udvikling af fremtidens kultur-, fritids- og frivillighedsområdet
Drifts- og økonomiansvar:

  • Budgetansvar for afdelingens område
Politisk betjening:

  • Udarbejde sagsfremstillinger, analyser og beslutningsoplæg
  • Understøtte samarbejdet med det politiske niveau
Udviklingsopgaver:

  • Udvalgte udviklingsopgaver og projekter inden for fagområdet
Vi håber, du som person

  • Har erfaring med personaleledelse og kan skabe følgeskab
  • Har stærke relationelle kompetencer og evner at motivere andre
  • Har erfaring med udviklingsarbejde, projektledelse og forandringsprocesser
  • Har forståelse for drift, økonomi og prioritering
  • Kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver
  • Arbejder struktureret og følger opgaver helt til dørs
  • Er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • Har politisk tæft og gerne erfaring fra en politisk styret organisation
  • Er nysgerrig, handlekraftig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har interesse for kultur-, fritids- og frivillighedsområdet
  • Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab med høje ambitioner og plads til humor
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. november 2026

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdechef for Kultur, Fritid og Branding, Rasmus Kaufmann på tlf. 79727601 – lav gerne aftale på forhånd via mail: raka@billund.dk

Ansøgning og proces

Ansøgning med relevante bilag sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem senest 11. september 2026.

Vi forventer at afholde samtaler 18. september 2026 og evt. 2. samtaler 24. september 2026.

Log ind