søges til Viborg Kirkegård pr. 1. april eller efter nærmere aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer pr. uge, men kan på sigt udvikle sig til en fuldtidsstilling.
Har du en administrativ uddannelse og vil du bruge dine evner til at hjælpe mennesker i en særlig situation?
Ønsker du at være en del af et team, der arbejder tæt sammen for at sikre kirkegårdens brugeres tilfredshed? - så kan du være den kollega, vi leder efter på Viborg Kirkegård!
Viborg kirkegård er byens store kirkegård med spændende historier fra 1808 og vi arbejder fortsat med faglig stolthed videre på at udvikle kirkegården.
Hos os bliver du en del af et større fællesskab på 20 dygtige kolleger, der med ordentlighed og respekt, driver flere kirkegårde og kirkelige arealer i og omkring Viborg.
Vi har fokus på kvalitet i arbejdet til glæde for de besøgende og de pårørende.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
Administration af sogne og kirkegårde
Regnskabsføring for sogne og kirkegårde
Receptionsarbejde og telefonpasning
Administrativt forefaldende arbejde
Da stillingen indebærer mange forskellige opgaver og forefaldende arbejde, er du fleksibel og går til dine opgaver med et smil. Af samme grund er du også nysgerrig og prøver gerne nye opgaver.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet indenfor offentlig administration – Kendskab EG-Brandsoft er en fordel men ikke en nødvendighed
Erfaring med regnskabsføring
Gerne har kirkegårdserfaring og kan servicere mennesker i sorg
Har et udpræget servicegen og du kan lide at betjene og hjælpe kunder og kolleger
Arbejder selvstændigt, men trives i fællesskaber
Beherskelse af dansk i skrift og tale er påkrævet.
Har kørekort B
Vi kan tilbyde:
- En attraktiv og fleksibel arbejdsplads i udvikling med gode kolleger
- Mulighed for at præge kirkegårdens udvikling
- Varierende opgaver der følger årets gang
- Betalt sundhedsforsikring via pensionsselskab
- Sociale arrangementer i løbet af året
Ansættelsessted og primære arbejdssted er Viborg kirkegård på Gl. Skivevej 7, 8800 Viborg og der kan forventes enkelte mødedage ved Sortebrødre Sognehus, St. Sct. Mikkels Gade, 8800 Viborg
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S Fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), samt protokollat til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (folkekirken). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansøgere med en erhvervsuddannelse indplaceres i løngruppe 2 sats I.
I løngruppe 2 udgør årslønnen på sats I 321.214,00 kr.
Alle beløb er angivet i nutidskoner pr. 1. november 2025.
Der kan efter omstændighederne indgås aftale om kvalifikations- og/eller funktionstillæg.
Løn samt eventuelle tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kontakt Kirkegårdsleder Allan Rask på 5121 8792.
Ansøgningsfrist: 10. marts 2026
Vi forventer at der afholdes samtaler onsdag den 18. marts 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriftlig ansøgning med CV sendes til: Viborg Kirkegård, Gl. Skivevej 7, 8800 Viborg, eller på mail akr@viborgkirkegaard.dk