Skab kendskab til din virksomhed


Derfor er det vigtigt at skabe kendskab til din virksomhed, når du søger nye kandidater


Det kan være helt afgørende at sætte fokus på at skabe kendskab til din virksomhed, når du er på jagt efter nye kandidater. Er kandidaterne bekendt med din virksomhed og dens værdier, er der større chance for, at deres interesse og motivation for at søge stillingen vækkes, sammenlignet med, hvis de ikke kendte til din virksomhed i forvejen. Og, hvis din virksomhed er kendt for at have en god kultur, interessante projekter og muligheder for karriereudvikling, vil dette tiltrække flere potentielle kandidater, herunder også dem med de rette kvalifikationer og erfaringer.


Større chance for at finde det rette match 

Et godt kendskab til din virksomhed kan være med til at skabe et bedre og mere præcist match mellem jer og de kandidater, der ansøger. Hvis kandidaterne er bekendt med jer og jeres værdier, vil de bedre kunne vurdere, om deres egen personlighed og arbejdsstil passer ind i virksomheden. På samme måde kan I også bedre vurdere, om kandidaterne passer til jeres kultur og arbejdsmiljø.

Større motivation og engagement hos nye medarbejdere 

Et godt kendskab til jeres virksomhed kan også være med til at øge motivationen og engagementet hos nye medarbejdere.
Hvis nye medarbejdere allerede har kendskab til din virksomhed og jeres værdier, vil de være mere motiverede for at arbejde for jer og bidrage til jeres succes. Det kan også gøre det lettere for nye medarbejdere at se sig selv i virksomhedens kultur og arbejdsmiljø.

Bedre omdømme og styrket brand 

Endelig kan det styrke jeres virksomheds brand og omdømme, hvis I er kendt for at være en attraktiv arbejdsplads. Det kan tiltrække flere potentielle kunder, samarbejdspartnere og investorer, samtidig med at det kan bidrage til at opbygge et positivt image for jeres virksomhed og øge jeres synlighed på markedet. Men hvor skal du lige starte, når du gerne vil sørge for at øge kendskabet til din virksomhed?
Vi har samlet en liste nedenfor med 5 ting, som du kan fokusere på for at få endnu flere kandidater til at lære din virksomhed at kende. 


5 gode råd til, hvordan du skaber kendskab til din virksomhed

1. Brug de sociale medier  
De sociale medier kan være gode at bruge til at markedsføre din virksomhed, hvor information omkring jeres arbejdskultur, værdier, vision og karrieremuligheder kan deles. Dette kan fange interessen hos potentielle kandidater og hjælpe dem med at lære mere om jeres virksomhed

2. Annoncering 
Det er en fordel at anvende jobannoncer og andre former for annoncering til at gøre opmærksom på jeres virksomhed og jeres virksomhedskultur. Her er det vigtigt at sørge for at skrive interessante og informative jobannoncer, der beskriver jeres virksomhed, og hvad der er med til at gøre den helt unik

3. Netværk 
Brug gerne dit netværk til at skabe kendskab til din virksomhed og dens kultur. Del information om ledige stillinger og sørg for at netværke med potentielle kandidater og andre mennesker i branchen

4. Employer branding 
Arbejd på at skabe et stærkt employer brand, der præsenterer jeres virksomhed som en attraktiv arbejdsplads. Dette kan omfatte alt fra, at tilbyde attraktive fordele til at have en positiv og åben kommunikationskultur på arbejdspladsen. Læs, hvordan du kan udarbejde en employer branding strategi her

5. Rekrutteringsbegivenheder 
Det kan være en god idé at deltage i rekrutteringsbegivenheder og karrieremesser for at øge jeres virksomheds synlighed og tiltrække potentielle kandidater. Sørg for at have information og materialer om jeres virksomhed til rådighed og vær klar til at besvare spørgsmål fra interesserede kandidater. 


Øg jeres brand-kendskab 

Det kan altså være en stor fordel for din virksomhed at fokusere på at øge kendskabet, så du kan tiltrække flere og bedre kandidater, der matcher din stilling bedst muligt. Skal vi hjælpe dig med at øge kendskabet til din virksomhed?

Kontakt os og få hjælp

Tlf. 65 45 53 00 eller e-mail kontakt@jobdanmark.dk.

  • Employer branding
  • Guides

Log ind