OUH søger en Specialist til faglig sparring på indkøbsområdet

fuldtid
OUH søger en Specialist til faglig sparring på indkøbsområdet
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 8, 5000 Odense C
Vi søger en Specialist til faglig sparring på indkøbsområdet

Har du indsigt i sterile produkter og brænder du for at sikre, at sundhedspersonalet altid har de rette varer til rådighed? Forsyning på OUH søger en produktansvarlig, der kan hjælpe os med at styrke vores indkøbsområde for sterile varer – et afgørende område i patientbehandlingen.

Vores indkøbsafdeling håndterer sterile varer, og vi har brug for din hjælp til at styrke og udvikle dette område. Indkøb ligger i Forsyningssektionen, som er en del af Logistikafdelingen der samlet set beskæftiger cirka 450 medarbejdere. Se mere om afdelingen her.

Dine primære opgaver:

  • Fungere som faglig sparringspartner i forbindelse med indkøb af sterile varer
  • Supportere indkøberne med alternativer ved leveringsudfordringer
  • Dialog og samarbejde med de kliniske afdelinger om produktvalg og sortiment
  • Sikre inddragelse af relevante specialer i nationale og regionale udbud agere support i udbudsprocesserne
  • Håndtere reklamationer og utilsigtede hændelser i samarbejde med de kliniske afdelinger, Region Syddanmark og leverandører
Vi søger dig, som:

  • Har indsigt i sterile produkter og kendskab til hygiejneforhold på hospitaler – eller mod på at tilegne dig dette
  • Trives med at indgå i dialog og opsøge løsninger sammen med de kliniske afdelinger
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation og kan være et kendt ansigt for de kliniske afdelinger
  • Arbejder selvstændigt og trives med, at opgaver til tider skal løses hurtigt
  • Er serviceminded og har øje for kvalitet og økonomi – til gavn for både patienter og medarbejdere.
Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med indflydelse på vigtige processer
  • Grundig oplæring i vores IT-platforme
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi er omstillingsparate og sætter kunden og patienten i centrum
  • En kultur hvor vi vægter, at vi skal have det sjovt og samtidig skabe resultater sammen
  • Mulighed for at være med i udviklingen frem mod Nyt OUH.
Yderligere oplysninger:

Ansættelse er på HK-overenskomst.

Har du spørgsmål, kan du kontakte funktionsleder Kenneth Biller Jensen på K.B@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist d. 8. december. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Log ind