Vi søger administrativt stærke profiler med sans for detaljer til vores jordfordelingskontor i Tønder

fuldtid
Vi søger administrativt stærke profiler med sans for detaljer til vores jordfordelingskontor i Tønder
  • Landbrugsstyrelsen
  • Nyropsgade 30, 1602 København V
Vi vokser i takt med den grønne omstilling og har derfor behov for nye kolleger. Er du administrativt stærk og har mod på at lære nyt? Eller har du erfaring med ejendomshandler, tinglysning, matrikulær berigtigelse samt servitutter? Så har du muligheden for at blive jordfordelingsberigtiger hos os.

Du kommer til at stå i spidsen for dine egne projekter
Jordfordelingskontoret i Tønder er en del af enheden Natur- & Landbrugsudvikling. Vi kigger ind i en spændende periode, når den grønne omstilling skal omsættes til virkelighed. Vi laver jordfordelinger i forbindelse med større vådområder eller andre typer naturprojekter, derfor kommer du til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. I dit kommende team, skal du som berigtiger have overblik over og kontrollere flere handler på samme tid og sikre, at alt er på plads, før den endelige godkendelse lander.

Vil du vide mere om jobbet som jordfordelingsberigtiger kan du se mere om det i Film om jordfordelingsberigtigelse .

Dine 10 nærmeste kolleger er berigtigere, lige som du selv bliver det. Du vil have ansvar for 6-7 projekter i løbet af et år. Der er masser af spændende og udfordrende opgaver, ansvar og mulighed for at tilrettelægge egen hverdag i stillingen. Vi er gode til at sparre med hinanden i teamet og vi tror på, at vi finder løsninger i fællesskab. Du vil også kunne søge råd og sparring hos dine øvrige kolleger i enheden, som kommer med mange forskellige fagligheder.

Hvis du gerne vil vide mere om hvad jordfordeling er, kan du læse mere på vores hjemmeside.

Struktureret, med blik for deadlines

  • Du har god forståelse inden for enten ejendomshandel, tinglysning, servitutundersøgelser, pant, landbrugsloven, belåning.
  • Du er struktureret og tager ansvar for egne opgaver.
  • Du har gode formuleringsevner både skriftligt, men også mundtligt, da du kommer til at holde oplæg på møder for lodsejerne i dine projekter.
  • Du fungerer i et job med skarpe deadlines.
  • Du trives med ansvar.
  • Du sikrer en tæt kontakt med vores samarbejdspartnere.
  • Du skal generelt kunne løse en bred vifte af opgaver.
Det kan vi tilbyde dig som kollega i vores team
Natur- og Landbrugsudvikling er en enhed med dygtige medarbejdere, der arbejder i fem teams. Vi sidder i åbent kontorlandskab i nogle gode og velindrettede lokaler. Vi har en åben og ærlig ledelsesstil og et miljø, hvor der er mulighed for medindflydelse. Vi tilbyder medarbejderne gode udviklingsmuligheder og ikke mindst har vi fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du bliver en del af Team Jordfordeling – et team med 25 medarbejdere.

Vi har en lokal trivselsforening i Tønder, som løbende arrangerer sociale arrangementer for alle.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det Statslige Område) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Pionér Allé 9, 6270 Tønder.

Stillingerne, som er på fuld tid, ønskes besat hurtigst muligt, dog senest pr. 1. oktober 2024.

Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Marianne K. Hansen på telefon 93 59 73 17.

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest mandag den 12. august 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. august 2024 i Tønder.



Log ind