OMRÅDE: 8381 Tilst
LIDT OM MIG:
Jeg er en ung mand på 35 år, som bor alene i Tilst i Aarhus.
Jeg lever en forholdsvis ungdommelig tilværelse, jeg er en empatisk, snaksaglig og intelligent mand med drømme og håb for fremtiden.
Musik er min helt store passion, elsker koncerter og festivaller.
Derudover går jeg op i film, mad, vin, rejser og oplevelser.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en ny handicaphjælper til en vikarstilling, gerne bosiddende maks. 1 times kørsel fra Aarhus.
Det er vigtigt at du besidder ansvarlighed, er mødestabil, er fleksibel og god til at varetage og strukturere mange forskellige opgaver.
Arbejdet er primært i mit eget hjem og på ture ud af huset, og jobbet er meget omskifteligt.
Jeg ønsker en venskabelig relation med mine hjælpere, da jeg har hjælper på 24-7 og er et socialt menneske der kommer andre ved.
Jeg synes også at det er super hyggeligt at tage ud eller hygge derhjemme sammen med hjælperen, i det omfang begge parter har tid og overskud til det.
Erfaring er ikke en nødvendighed, da man modtager grundig oplæring, men det er selvfølgelig ikke et minus.
Opgaverne varierer mellem personlig pleje, forflytninger, ledsagelse til arrangementer, indkøb, huslige opgaver, madlavning og respiratoriske opgaver(oplæres i).
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 147,37 kr. eller 149,90 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200006@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til konsulent Thomas Søe på e-mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 88 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200006
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.