Er du en erfaren og struktureret leder med en inspirerende lederstil, der motiverer andre til at følge dig?
Brænder du for at sikre et godt liv for psykisk sårbare beboere og samtidig sikre, at arbejdsmiljø og kvalitet går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye tilbudsleder på botilbud Thorupgården.
Hvem er vi?
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor vi arbejder med afsæt i tre specialiserede områder: Borgere, der er mellem 18 og 35 år, borgere med dobbeltproblematikker og borgere over 35 år.
Thorupgården tilbyder pladser til borgere visiteret efter servicelovens § 107 og § 108 og fungerer som et specialiseret botilbud for borgere visiteret efter § 107. Med udgangen af 2026 overgår hele botilbuddet til § 107. Indenfor de næste år vil borgere, der er visiteret til § 108, flyttes til andre botilbud.
Vi arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret. Så længe borgerne bor på Thorupgården, vil vi sikre dem så høj livskvalitet som muligt. Vores overordnede målsætning er, at borgerne bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv, og at så mange som muligt kommer til at kunne flytte i en bolig med mindre støtte. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes behov og ønsker.
Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i fire grupper som kontaktpersoner for vores borgere, og er bredt sammensat med sundheds- og socialfaglige baggrunde. Derudover har vi ansat fire faglige koordinatorer, der skal bistå ledelsen i udviklingen af den faglige kvalitet og dokumentation.
Om jobbet
Fra den 1. oktober 2024 er Thorupgården opdelt i to selvstændige områder med hver sin tilbudsleder. Denne stilling vedrører Område 2. Du vil indgå i et tæt samarbejde med din lederkollega i Område 1 og det samlede lederteam på tværs af centeret.
Som tilbudsleder får du det overordnede ansvar for den strategiske, faglige og daglige ledelse af Område 2 på Thorupgården. Område 2 omfatter 3. og 4. sal, hvor der bor henholdsvis 34 beboere på 3. sal og 10 beboere på 4. sal – borgere med behov for støtte indenfor recovery og rehabilitering.
Du vil stå i spidsen for et dedikeret team bestående af to afdelingsledere og engagerede medarbejdere, og din opgave bliver at sikre, at vores arbejde afspejler de høje ambitioner for socialpsykiatrien i Københavns Kommune.
Dine ansvarsområder
Din faglige profil
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. marts 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne, men du må forvente, at mødetiden er fleksibel. Der er mulighed for planlægning af hjemmearbejdsdage, men dit arbejde foregår primært på botilbuddet. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Thorupgården anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen. Vi indhenter referencer fra to tidligere arbejdspladser. Vi gør opmærksom, at vi er forpligtet til at indhente straffeattester ved alle nyansættelser. Du får en grundig introduktion til Thorupgården, hvor du sammen med lederteamet og medarbejderne bliver introduceret til huset. Derudover er der også introduktion via KK lederonboarding.
Yderligere information
Vil du stå i spidsen for udviklingen af Thorupgården som et specialiseret botilbud med fokus på recovery og rehabilitering? Vi glæder os til at høre fra dig! Send en ansøgning på maksimum én A4-side, hvor du beskriver, hvordan du vil bringe dine erfaringer i spil, og hvordan de kan komme til udtryk i arbejdet samt CV. Derudover har du mulighed for at supplere din ansøgning med en video, hvis du ønsker det.
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Anders Jacobsen på hverdagene i tidsrummet kl. 09-14.00 på 51 44 06 93 / T36A@kk.dk.
Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Vi holder samtaler fredag den 17. og torsdag den 23. januar. Mellem 1. og 2. samtale gennemføres personlighedstest.
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.