Teknik og Miljø søger en erfaren BBR- og byggesagsbehandler, der har lyst til at løse opgaver indenfor begge felter

fuldtid
Teknik og Miljø søger en erfaren BBR- og byggesagsbehandler, der har lyst til at løse opgaver indenfor begge felter
  • Aarhus Kommune
  • 8220 Brabrand

Er du en erfaren BBR- og byggesagsbehandler, der forstår vigtigheden af at koble de to fagligheder sammen? Så søg stillingen hos os i Aarhus Kommune. Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med hovedvægt på BBR-sagsbehandling, som kombineres med opgaver, hvor også din byggesagsbehandlererfaring kommer i spil. Vi har et tæt fagligt og socialt fællesskab. 

En af vores gode kolleger har efter 10 års ansættelse søgt nye udfordringer. Blandt andet i den forbindelse laver vi lidt om på vores sagsgange i vores afdeling, Understøttende Byggesagsbehandling i Plan og Byggeri. Nogle af opgaverne vil i højere grad blive løst i BBR i tæt samarbejde med fire af vores byggesagsbehandlerkolleger, som udgør vores Screening. 

Du vil blive en del af en velfungerende afdeling med 36 kolleger. Medarbejderne er alle en del af en faggruppe. Faggrupperne understøtter ambitionen om at sikre et højt fagligt niveau i vores opgaveløsning. Samtidig er det en håndsrækning til den enkeltes udvikling. Faggrupperne er specialiseret inden for følgende hovedkategorier: 

BBR-sagsbehandling, screening og byggesagsbehandling, administrative sagsbehandlere samt adresse- og vejnavnesagsbehandlere. 

Fælles for grupperne er et højt engagement og et rigtigt godt samarbejde i faggrupperne og på tværs af faggrupperne. Vi har fokus på sparring og udveksler dagligt faglig viden. Vi har ligeledes fokus på løbende at optimere arbejdsgange og automatisere disse, hvis det giver mening.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollega er engageret, løsningsorienteret, mestrer at samarbejde og har lyst til en hverdag præget af travlhed. Vi ønsker at blive oplevet som en professionel, effektiv og kundevenlig myndighed, og det er vigtigt for os at få en kollega, der bidrager hertil. Du skal kunne lide dialogen med borgere, bygherrer og kolleger. I det hele taget er kommunikation et vigtigt omdrejningspunkt. 

Screeningen, som bliver den faggruppe ud over BBR, du hovedsageligt skal samarbejde med, består af fire erfarne byggesagsbehandlere, som foretager byggesagsbehandling af diverse opgaver. Gruppen udsteder dog ikke byggetilladelser. Udover screening af byggesager og besvarelse af henvendelser fra borgere og kolleger behandler vi bl.a. overordnede forespørgsler samt udtalelser til udstykning og aflysning af tinglyste deklarationer.

Arbejdsopgaverne
Du kommer til at blive en del af to fagligt dygtige faggrupper, der har fokus på samarbejde, trivsel og effektivitet. Samarbejdet er præget af høj faglighed, sparring på tværs af faggrupperne og et super samarbejde. Det forventes, at hovedparten af opgaverne vil være BBR-sagsbehandling. Nogle opgaver vil skulle løses i tæt samarbejde med byggesagsbehandlerne i Screeningen. 

En ny BBR-bekendtgørelse er på trapperne. Derfor forventer vi, at du med din nuværende BBR-erfaring hurtigt kan sætte dig ind i de mange ændringer, vi tror, der kommer. Du vil også skulle screene byggesager og svare på byggesagsfaglige henvendelser fra borgere og kolleger. Vi har også et tæt samarbejde med vores kolleger, der opretter sager. Dem vil du derfor også skulle stifte bekendtskab med. 

Vi søger en kollega, der allerede har stor BBR- og byggesagsbehandlererfaring, så du i løbet af kort tid selvstændigt kan indgå i den løbende sagsbehandling på lige fod med de øvrige kolleger.

Vi tilbyder et udviklende job og supergode kolleger
Dit bidrag i Teknik og Miljø vil komme til at gøre en forskel i Aarhus. Vi tilbyder en travl og spændende hverdag, hvor du i det store og hele har mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, hvis du er i tvivl om en opgave. 

Vi tilbyder et spændende job med udfordringer, højt aktivitetsniveau og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Arbejdsformen bygger på uddelegering af ansvar, som er kendetegnet ved engagement og viljen til samarbejde.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse f.eks. bygningskonstruktør
  • Du er præcis i skrift og tale
  • Du er struktureret, effektiv og kan lide at have travlt
  • Du er lyttende og god i dialogen
  • Du er lærenem og IT-kyndig
  • Du er positiv og omstillingsparat, besidder godt humør og er en god kollega
  • Du går ydmygt og nysgerrigt ind til opgaverne og kan fungere i mange samarbejdsrelationer
Vil du være vores nye kollega?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest torsdag den 20. februar 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Vi forventer at afvikle samtaler i uge 9. Indkaldes du til samtale, vil det fremgå af indkaldelsen, hvor samtalen finder sted. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Lokation
Din arbejdsplads bliver Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. 

Forventet tiltrædelse er snarest muligt. 

Arbejdstiden er 37 timer/uge.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at skrive til afdelingsleder Janne Uldall, juld@aarhus.dk.

Du kan læse mere om Teknik & Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle ansættelsesvilkår her Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Vi ser frem til at høre fra dig!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind