Studentermedhjælper indenfor rekruttering til COLO A/S i Aarhus

deltid
Studentermedhjælper indenfor rekruttering til COLO A/S i Aarhus
  • Colo ApS
  • Inge Lehmanns Gade 10 6, 8000 Aarhus C

Er du på udkig efter et spændende studiejob, hvor du kan få indsigt i rekrutteringsbranchen og opnå værdifuld erfaring? Hos COLO A/S søger vi en engageret studerende til at hjælpe os med at finde de bedste talenter til vores kunder.

Om stillingen:

Som studentermedhjælper vil du blive en del af et mindre rekrutteringsteam. Det betyder, at du kommer helt tæt på rekrutteringsprocessen og får indblik i, hvordan vi arbejder i et dynamisk konsulenthus i vækst. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for rekruttering, herunder at identificere relevante kandidater og sikre en god kommunikation med dem. Efterhånden som du får mere erfaring, kan du få en større rolle i rekrutteringsprocessen, afhængigt af dine interesser og evner.

Arbejdstiden er 10-15 timer ugentligt, og vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie.

Vi søger dig, som:

Er nysgerrig på rekrutteringsbranchen og HR, og har lyst til at sætte dig ind i kundernes behov med henblik på at finde den helt rette kandidat til vores kunder. Desuden forventer vi, at du:

  • Er i begyndelsen af din uddannelse, gerne på bachelorniveau
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt
  • Har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Behersker skriftlig og mundtlig dansk og engelsk på højt niveau
  • Og sidst, men ikke mindst, er fyldt med positiv energi og tager udfordringer med et smil

Hvem er vi?

COLO A/S er et innovativt og fremadstormende konsulenthus med kontorer i Odense, Aarhus og København. Vores team består af flere forskellige faglige profiler, der individuelt og på kryds arbejder med ydelser, der har et fælles fokus på udvikling. Fælles for alt, hvad vi foretager os, er, at det drejer sig om mennesker. Vi arbejder med ydelser indenfor: Search & Selection, Lederdannelse, Consulting og Learning & Development.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en uformel kultur, hvor der er plads til personlig udvikling, trivsel og samarbejde. Hos os vil du opleve en flad struktur, hvor selvledelse og frihed under ansvar er i højsædet. Vi sætter pris på mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Hvis dette lyder som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig! Har du spørgsmål, kan du kontakte Rekrutteringsspecialist Trine Ankær Johansen på tlf. 53500203 eller mail: trine@colo.dk.

Log ind