Speditørassistent søges til vores Kolding-afdeling

fuldtid
Speditørassistent søges til vores Kolding-afdeling
  • HANSEN & SØN A/S - TRICOLORE
  • Thorsvej 8, 6330 Padborg

Er du struktureret, administrativt stærk og har en baggrund inden for spedition? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Hansen & Søn A/S- Tricolore søger vi en dedikeret og engageret speditionsassistent til vores Kolding-afdeling. Afdelingen består af et mindre team på 6 medarbejdere, der arbejder med cross trade, primært fokuseret på Østeuropa og Italien.

Dine primære opgaver vil være:

  • Vognmandsafregning
  • Afregning af kunder
  • Assistere vores Italiensafdeling med diverse opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har en speditionsuddannelse
  • Behersker dansk og engelsk på et godt niveau
  • Er administrativt stærk og arbejder struktureret

Teamet du bliver en del af:

Du vil blive en del af et innovativt team, hvor "plejer" ikke eksisterer. Hos os er vi konstant på udkig efter nye, bedre måder at løse opgaver på. Samtidig forventer vi, at du som kommende medarbejder arbejder struktureret og med stor detaljeorientering, især når det gælder afregningsopgaver. Vi vægter et godt socialt fællesskab og har en forretningsorienteret tilgang, hvor vi sammen stræber efter at skabe gode resultater hele vejen rundt.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning og CV til HR Chef Charlotte Meck på hr@tricolore.dk hurtigst muligt. Da vi afholder samtaler løbende, opfordrer vi dig til at ansøge med det samme frem for at vente. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Branch Manager Jens Michael Fynsk på tlf. 24941205.

Om os:

Hansen & Søn A/S – Tricolore er en familieejet transport- og logistikvirksomhed med mere end 100 års erfaring. Du kan læse mere om os på LinkedIn og Facebook.

Log ind