Social- og sundhedsassistent og/eller Social- og sundhedshjælper søges til respiratorisk overvågning i Nørresundby

fuldtid
Social- og sundhedsassistent og/eller Social- og sundhedshjælper søges til respiratorisk overvågning i Nørresundby
  • FLAIR - tidligere Adecco
  • Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg

Vi søger dig, der…

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Er mødestabil, fleksibel og en teamplayer
  • Er motiveret af at gøre en forskel for en borger
  • Er en natteravn
  • Er forstående overfor vigtigheden i at kunne agere som en flue på væggen, men samtidig give nærhed og omsorg ved behov

Kan du sætte flueben ved ovenstående punkter? Så er det helt sikkert DIG, vi er på udkig efter til vores respiratoriske team i Nørresundby.

Om stillingen

Der er tale om en fastansættelse på et respiratorisk team hos en herre med ALS, og som følge deraf har behov for respiratorisk overvågning af sin bi-pap maske. Borgeren er bosat i egen bolig i Nørresundby med sin samlever, hvorfor dette vil blive din arbejdsplads. Foruden den respiratoriske pleje vil der ligeledes finde almindelige plejeopgaver sted såsom hjælp til forflytning, personlig pleje og lignende.

Den ledige stilling udgør 36 timer om ugen, og ligger i et fastlagt rul med primært dagvagter samt 2 nattevagter på 4 uger. Det forventes, at du kan varetage 12-timers vagter i tidsrummet 08-20 og 20-08, samt at du kan arbejde hver 2. weekend og på helligdage. Vær opmærksom på, at der altid er tale om vågne vagter.

Vi tilbyder

  • Et nærværende arbejde med 1:1-kontakt
  • Fastansættelse på kontrakt
  • Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
  • Tæt samarbejde med en fast konsulent i Flair
  • Team-/personalemøder
  • Supervision
  • Fokus på din trivsel i hverdagen

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kathrine la Cour på 3838 1390 eller medical@flair.dk.

Skulle stillingen fange din interesse, søg da snarest.

Log ind