Social- og sundhedsassistent

fuldtid
Social- og sundhedsassistent
  • Danske Diakonhjem
  • Asmild Dal 1, 8800 Viborg
Evner du at få mennesker til at blomstre? Har du lyst til at rejse med fra jorden til månen?

Så er du måske vores nye kollega?

Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården søger to social og sundhedsassistenter på 30-37 timer pr. 1.5.26 eller efter aftale. Der er tale om faste stillinger i hhv. dag/aften vagt og i fast aftenvagt.

Vi forventer at du
  • Er ambassadør for Sct. Kjeldsgårdens værdigrundlag
  • Deltager aktivt i den daglige pleje og omsorg
  • Arbejder dedikeret på at skabe stjernestunder og en meningsfyldt hverdag for husets beboere
  • Sikre at pårørende har plads og mulighed for medinddragelse og aktiv involvering
  • Deltager i de daglige aktiviteter i huset
  • Fungere som kontaktperson i forhold til beboerne
  • Evner at arbejde systematisk med dokumentation
  • Kan varetage opgaver omkring medicinadministration
  • Deltager aktivt i den samlede faglige udvikling i huset
  • Har lyst til at arbejde ud fra en socialpædagogisk tænkning
Vi ønsker at du
  • Brænder for at arbejde indenfor demensområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Trives med teamarbejde
  • Arbejder loyalt efter vores værdigrundlag og menneskesyn
  • Er en ildsjæl og kreativt tænkende i forhold til beboerne, pårørende og kolleger
  • Altid har hjertet med i forhold til beboerne, pårørende og husets øvrige gæster
  • Har en positiv tilgang til livet og er i besiddelse af godt humør
  • Er mødestabil og fleksibel

Hvorfor er stillingen interessant for dig

Du får mulighed for at udfolde dine personlige og faglige kompetencer på et plejehjem hvor vi ikke går på kompromis med vores værdigrundlag

Du bliver ansat på et plejehjem hvor der er højt til loftet, og hvor alt kan lade sig gøre indtil andet er bevist

Du har en høj grad af frihed til at iværksætte meningsfulde tiltag

Du bliver en del af et plejehjem hvor vi er stolte af hvem vi er og hvad vi laver

Vi håber du har lyst til at være med i vores team, og glæder os til at modtage en ansøgning fra dig. Vi forventer at du i din ansøgning begrunder din motivation for at arbejde indenfor demensområdet.

Løn og ansættelsesforhold

30-37 timer pr. uge

Der arbejdes hver anden weekend

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst

Derud over har vi for fast ansatte medarbejdere forskellige personalegoder, bl.a. en sundhedsforsikring og kostordning

Tiltrædelse

1.5.2026 eller efter aftale.

Kontaktoplysninger

For yderligere oplysninger, kan du kontakte:

Forstander Pia Østergaard - 87273701

Afdelingsleder Anne Maach - 87273702

Samtaler finder sted i uge 13.- den 24.3. eller den 25.3.26

Ansøgningsfrist: torsdag den 19. marts 2026

Om Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården

Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården er et special-plejehjem for mennesker med demens sygdomme.

Plejehjemmet har 54 boliger fordelt på to etager og er beliggende på en dejlig stor grund ud til mark og eng.

Sct. Kjeldsgården er en del af Danske Diakonhjem.

På Sct. Kjeldsgården hersker der en ånd af en stærk værdibaseret dedikation, høj faglighed, godt humør, fleksibilitet og aktiv involvering fra alle medarbejdere.

Tryghed, trivsel og omsorg er vigtige ord for os i det daglige arbejde. Derfor arbejder vi vedvarende på at være et fristed for mennesker med demenssygdomme, at brug beboernes livshistorie til at danne en genkendelig hverdag, at skabe en hjemlig atmosfære, at være i tæt dialog med de pårørende og ikke mindst skabe stjernestunder for husets beboere.

Vi arbejder ud fra en socialpædagogisk og anerkendende tænkning i det daglige arbejde

Du kan læse mere om vores dejlige plejehjem - følg Link

Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgårdens hjemmeside

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

Log ind