Skolen på Islands Brygge søger køkkenansvarlig til madskolen (barselsvikariat)

fuldtid
Skolen på Islands Brygge søger køkkenansvarlig til madskolen (barselsvikariat)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Skolen på Islands Brygge søger en barselsvikar til ansættelse i vores veletablerede madskole i udskolingen fra den 20. marts til den 30. juni 2025.

Vi søger en faglært kok eller ernæringsassistent til en fuldtidsstilling.

Skolen på Islands Brygge er en velfungerende skole, der fortsat er i vækst.

Omdrejningspunktet for skolen er vores grundværdier: fællesskab, mestring og glæde, tillid og respekt. Vi arbejder ud fra et positivt og anerkendende menneskesyn, som giver alle mulighed for deltagelse og aktiv handlen.

Skolen er opdelt i to matrikler med en basisskole for 0.-5. årgang og 6.-9. klasse på Artillerivej 130. Der er 6 spor i udskolingen, altså i alt 24 klasser og ca. 600 børn, der spiser i tre hold. Vi startede madskolen op i udskolingen, da bygningen stod færdig i 2021. Madskolen er en central og populær del af udskolingen, hvor ca. 90% af eleverne spiser. Det er elever fra 7. årgang, der i grupper á 6 elever ad gangen er i praktik i køkkenet i en uge. Madskolens personale består p.t. af en køkkenansvarlig, en kok, en ernæringsassistent, en køkkenmedhjælper og en opvasker.

Du vil gerne

  • bruge din kulinariske virkelyst til at lave sund og spændende skolemad sammen med kollegaer og elever
  • være med til at give eleverne lækre og sunde måltider, der både skaber tryghed og madmod
  • være med på, at maden skal være økologisk, sæsonbetonet og klimarigtig
Dine opgaver bliver at

  • deltage i den daglige produktion som en del af madskolens team og med elever, der på skift har en uge i køkkenet
  • være med til at sikre, at maden både er sund, økologisk og attraktiv, og med til at skabe gode madvaner hos skolens elever
  • være med til at skabe et pædagogisk rum, hvor omdrejningspunktet er mad
Dine kvalifikationer

  • køkkenfaglig uddannelse
  • erfaring med produktion til mange
  • erfaring med og interesse for at samarbejde med børn og unge
  • gerne erfaring med madproduktion med hovedvægt på økologi
  • gerne erfaring med madproduktion til børn og unge
Vi tilbyder

  • gode fysiske rammer med mulighed for en fantastisk madskole
  • et godt samarbejde med skolens personale
  • elever, der trives og vil lære
  • en forældrekreds med engagement og interesse for skolen
  • netværk og faglig udvikling på tværs af madskolerne i København
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 20. marts 2025. Der er tale om et vikariat, der løber frem til 30. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem køn fremmes.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 33 66 42 00.

Søg via linket senest fredag den 31. januar 2025
Samtaler finder sted 5. februar på Skolen på Islands Brygge, Artillerivej 130.

Om Madskolerne i Københavns Kommune
En madskole er en skole, som i det daglige selv fremstiller mad i eget produktionskøkken og i det hele taget har mad, maddannelse og sundhed som en central og integreret del af hverdagen og af skolens profil udadtil. Skolen på Islands Brygge er den 16. madskole i Københavns Kommune.

Log ind