Reparatører søges til togværksted hos Knorr-Bremse i Aarhus

fuldtid
Reparatører søges til togværksted hos Knorr-Bremse i Aarhus
  • Career
  • Sonnesgade 21, 8000 Aarhus C
Har du øje for kvalitet, og vil du være med til at sikre at togene holder snuden i sporet? Så læs med her!

På vegne af Knorr-Bremse, søger Career lige nu reparatører til værkstedet i Aarhus. Grundet et stigende behov, er det endnu en gang tid til at tilføje flere dygtige reparatører til teamet.

Om jobbet
På værkstedet repareres og vedligeholdes bogies, hjul og gear til DSB’s flåde af tog. Værkstedet renoverer og reparerer på alt hvad der sidder under selve toget. Dette gælder både store komponenter som selve bogien og hjulsæt samt ned til mindre dele, som du kan se i videoen nedenfor.

https://fb.watch/kL2dR_Qv8k/

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Reparere og renovere komponenter og udføre funktionskontrol på disse
  • Levere en serviceydelse på et kvalitetsmæssigt højt niveau
Knorr-Bremse søger både folk til daghold, aftenhold og nathold. Alle skifte, er med mulighed for flekstid. Vær også opmærksom på at skiftehold kan forekomme.

Vi forestiller os at du:

  • Er uddannet smed, maskinarbejder eller lign.
  • Er serviceminded, positivt indstillet og er en holdspiller, som værdsætter et godt kollegialt sammenhold med en god omgangstone
  • Sætter pris på et arbejdsmiljø, hvor godt humør og en kvik bemærkning er en del af hverdagen
Du er desuden indstillet på, at vi hjælper hinanden og giver den gerne en ekstra skalle i travle perioder.

Skal du med ombord?
Som ny medarbejder i Knorr-Bremse bliver du en del af en international virksomhed, der har ambitioner om at vækste i det Nordeuropæiske marked inden for de kommende år.

Du kommer til at indgå i et kompetent fællesskab samt en mangfoldig organisationskultur, hvor alsidighed og gåpåmod er værdsatte kvalifikationer. Din ansættelse indebærer attraktive goder såsom mulighed for flekstid, 12% pension sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling. Derudover får du som medarbejder også adgang til en lækker frokost i kantinen. 

Er du interesseret i at høre mere?
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende dit CV via ”søg stillingen”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Nicolaj Tornbo på tlf. 3085 1324.

Bemærk venligst at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.