Projektmedarbejder indenfor akustikløsninger

fuldtid
Projektmedarbejder indenfor akustikløsninger
  • DANSK LYDISOLERING A/S
  • Agernvej 3, 3490 Kvistgård

Projektmedarbejder indenfor akustikløsninger

Dansk Lydisolering A/S søger erfaren projektmedarbejder til vores kontor i Nordsjælland. Vi skaber god akustik med nogle af markedets lækreste akustikprodukter og vi hjælper med at forbedre lyden i alt fra kontordomiciler til skoler og institutioner.

Vi er i rivende udvikling og arbejder dagligt med mange spændende akustikprojekter til erhvervskunder.

Som projektmedarbejder får du mulighed for at bruge din erfaring fra byggebranchen og dine byggetekniske færdigheder til at arbejde med en bred vifte af spændende akustikprojekter i varierende størrelse, skala og kompleksitet.

En schweizerkniv af en projektmedarbejder

Som projektmedarbejder har du ansvar for flere projekter ad gangen. Du er god til at bevare overblikket og styre projekterne sikkert i mål. For dig er det en selvfølge at sørge for, at der er godt styr på projektets økonomi, leverancer, kvalitet og deadlines.   

  • Du planlægger og koordinerer projektet og samarbejder tæt med både bygherre, ingeniører og i nogle tilfælde en totalentreprenør.
  • Du leder interne projektmøder og følger op på fremdriften i projektet, fra produktion til afleveret projekt.
  • Du varetager selv en del af projekteringen, samtidig med at du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi sikrer professionelt udførte akustikløsninger til kunderne. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på vores tegnestue.
  • Du udarbejder produktionstegninger, så bygherren kan få visualiseret sine leverancer. Det er derfor et krav, at du kan bruge Revit/AutoCad eller lignende tegneprogrammer.
  • Du efterkalkulerer egne sager.
  • Du er fortrolig med it på brugerniveau.

Personlige kvalifikationer og egenskaber

Vi lægger vægt på, at:

  • Du er venlig, imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Du er holdspiller og hjælper gerne dine kollegaer.
  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør eller lignende. Har du også en håndværksmæssig baggrund er det et plus.

Vi tilbyder:

  • 37 timer pr. uge med mulighed for flextid, så du kan få hverdagen til at hænge godt sammen.
  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Sundhedsforsikring, som dækker dig hele døgnet.
  • Frihed under ansvar til at løse dine opgaver.
  • Gode kollegaer og godt sammenhold.

Arbejdssted: Agernvej 3, 3490 Kvistgård

Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat snarest muligt og samtaler afholdes derfor løbende.