Pædagog/pædagogisk medarbejder til børnehaveafdelingen i Stubmøllen

fuldtid
Pædagog/pædagogisk medarbejder til børnehaveafdelingen i Stubmøllen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København NV
Vi mangler dig, som brænder for at arbejde med børnehavebørn, lige så meget som vi gør. Vi er Sydhavnens hyggeligste børnehus!

Vi søger pædagog eller pædagogisk medarbejder til vores børnehaveafdeling, hvor personalet er faglig, nysgerrig og initiativrig. Hvis det er kvaliteter, som du selv står for, så skal du søge stillingen hos os.

I Stubmøllen har vi dygtige og erfarne pædagoger og medhjælpere, for hvem faglighed og faglig sparring er enormt vigtigt. Du bliver en del af et fagligt stærkt og stabilt arbejdsfællesskab.

Vi arbejder med forskellige temaer to måneder ad gangen, men vi er også optagede af gode overgange fra vuggestue til børnehave og af at styrke samarbejdet på tværs af hele huset. Derudover sætter vi stor pris på at få nye blikke på vores praksis og nye input, og vi har derfor altid studerende i praktik, der bidrager med et friskt pust.

Vi har en blandet børnegruppe med flere børn i udsatte positioner. Det stiller nogle helt særlige krav til os i forhold til vores samarbejde med forældre og de faglige ressourcepersoner, som vi sparrer med og vejledes af – men det giver os også mulighed for at gøre en helt særlig forskel for børnene. Vi har en engageret forældregruppe, som altid støtter om op om vores daglige praksis.

Hvad forventer vi af pædagogisk personale i Stubmøllen
Du skal motiveres af åbne refleksioner og sparring om aktiviteter og praksisser, hvor fokus er børnenes trivsel og udvikling. Du skal bidrage aktivt til vores fælles udvikling og støtte op om et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok.

Derudover skal du møde alle børn i øjenhøjde og kunne justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi håber på, at du er god til at arbejde skriftligt med handleplaner og SMTTE, når den pædagogiske indsats kalder på det. Der er rigtig god støtte og support til opgaven, men du skal have mod på at lære det.

Vi arbejder ofte med mindre børnegrupper, og det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og strukturere og planlægge pædagogiske aktiviteter for en børnegruppe. Men de gode samarbejdsevner er også vigtige, da det er fundamentet for, at vi i fællesskab lykkes med kerneopgaven.

Det kan vi tilbyde dig som pædagogisk personale hos os
Vi kan tilbyde dig et fagligt og socialt fællesskab, hvor du får rig mulighed for at styrke dine pædagogiske kompetencer og få indflydelse på vores praksis. Du får fagligt dygtige kollegaer, der er gode til at være professionelle sammen, med fokus på kerneopgaven.

Vi kan ydermere tilbyde dig nogle skønne fysiske rammer og store udearealer i nærområdet. Vi bor tæt på Valbyparken og Karensminde, hvor vi ofte går tur.

Om Stubmøllen
Stubmøllen består af to afdelinger – en lille børnehave med to grupper i en gammel, hyggelig lejlighed og en vuggestue, som er placeret i eget lille hus med tre stuer, alle med udgang til en rigtig fin legeplads.

Som en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F indgår vi i klyngesamarbejde med fire andre institutioner i nærområdet. Vi arbejder med en fælles strategi, som bl.a. tæller fælles værdier, kerneopgave og vision for klyngen: Sammen skaber vi det gode børneliv i Sydhavnen.

Løn- og ansættelsesforhold
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvad man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune. Du kan også få indblik i, hvordan vi bl.a. med bedre normeringer og fokus på uddannelse arbejder med at skabe høj kvalitet i børnehøjde og en god hverdag for vores medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med mulighed for start den 15. november 2024 eller snarest herefter.

Vil du høre mere om jobbet hos os?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Katja Maraszkiewicz på 51 85 04 78.

Søg via linket senest fredag den 8. november 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis, hvis du er uddannet pædagog.
Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Log ind