Drømmer du om at bringe din gastronomiske kreativitet i spil på en arbejdsplads, hvor fantasi og innovation er i centrum? Fra 1. januar overtager vi driften af LEGO’s kantiner, og vi søger nu flere passionerede kokke til at være med til at forme denne rejse.
Om jobbet Som en del af vores dagshold vil du hver dag forkæle ca. 400 gæster i en af LEGO’s kantiner. Her skaber vi mere end bare måltider – vi skaber smagsoplevelser, der inspirerer og begejstrer. Kantiner holder åbent hele døgnet, men disse job er til dagtimerne.
Hos LEGO handler det om at tænke ud af boksen – og det samme gælder i vores køkken. Du vil få mulighed for at:
- Bygge gastronomiske mesterværker, der imponerer vores gæster.
- Arbejde i et kreativt miljø, hvor nytænkning og kvalitet går hånd i hånd.
- Bidrage til en madoplevelse, der er lige så farverig og mangfoldig som LEGO-klodserne selv.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kok eller cater med en brændende passion for gastronomi og kreativitet.
- Har en nytænkende tilgang til madlavning og elsker at eksperimentere.
- Er detaljeorienteret og leverer høj kvalitet i alt, hvad du laver.
- Trives i et team og bidrager til et positivt og energifyldt arbejdsmiljø.
- Stillingerne er på forskellige af vores steder, men inde for et lille område.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at blive en del af LEGO-universet og vores nye store kontrakt.
- Et arbejdsmiljø, der hylder innovation, samarbejde og gastronomisk leg.
- Arbejdstider på dagsholdet, der sikrer en god balance mellem arbejde og fritid. En attraktiv lønpakke, der inkluderer årlig lønregulering, overarbejdsbetaling og tillæg for skæve arbejdstider.
- 9% fritvalgsopsparing og 12% pensionsordning – vi passer på dig både nu og i fremtiden.
- En firmabetalt sundhedsordning, så du har det godt både mentalt og fysisk.
Ansøgning Er du klar til at bygge din fremtid med os? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Bliv en del af vores LEGO-team – vi glæder os til at høre fra dig!