KK Partner A/S søger projektleder til fiber – og coax - opgaver

fuldtid
KK Partner A/S søger projektleder til fiber – og coax - opgaver
  • KK Partner A/S
  • Hobrovej 509 - 9200 Aalborg SV

Brænder du for projektledelse og har teknisk erfaring indenfor fiber og coax?
Kan du se dig selv i en dynamisk arbejdsdag med skiftende opgaver og koordinering af mandskab og serviceopgaver, sideløbende med projektopgaver, så er det måske lige dig, vi mangler.

Med base på vores kontor i Aalborg søger vi en engageret og kompetent projektleder til vores serviceafdeling i Nord- og Midtjylland, der kan være med til at drive vores service- og projektafdeling fremad, samt bidrage til den fortsatte vækst og udvikling i KK Partner A/S.

Som en virksomhed med et stærkt brand i branchen, tilbyder vi et spændende og alsidigt job i et godt arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens. Hos os er humor og fællesskab nogle af vores værdier.

 Vi tilbyder en arbejdsplads med frihed under ansvar, hvor du har mulighed for at tage initiativer og udvikle dine kompetencer. Du kan i høj grad kan være med til at sætte dig eget præg på din hverdag.

Hos os får du gode ansættelsesvilkår inkl. sundhedsordning med løn efter kvalifikationer.

Hvem er KK Partner A/S
KK Partner A/S er en værdibaseret virksomhed i rivende udvikling indenfor bl.a. fiber- og coax infrastruktur, IoT, E-Mobility ladeløsninger og energioptimering.

Vores fokus på innovative løsninger og levering af høj kvalitet er nogle af rammerne for det der skaber værdi for vores kunder.

Hvem er du?
Du har allerede erfaring med projektledelse og teknisk kendskab til fiber- og coaxteknologi.

Du er løsningsorienteret og ansvarsbevidst, og kan lide at have mange bolde i luften.

Din evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver vil være afgørende for din succes hos os.

Du vil få personaleansvar for vores kørende teknikere, og skal derfor have en naturlig autoritet og evne til at motivere dit team.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingslederen. , hvor vi i fællesskab sikrer at vi når vores mål.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
Projektledelse og økonomiopfølgning af fiber-og coax-projekter fra start til slut.

Koordinering af vores serviceafdeling, herunder planlægning af mandskab og daglige driftsopgaver.

Personaleansvar for kørende teknikere.

Udarbejdelse af mindre tilbud og bidrage til salg, så vi sikrer at vores løsninger møder kundernes behov.

Rådgivning og sparring med egne medarbejdere, såvel som vores kunder.

Være synlig i marken, både på vores projekter, men også for vores kunder samt kørende teknikere.

Mindre AD-HOC opgaver

Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af KK Partner A/S, så send en ansøgning hurtigst muligt til HR@kkpartner.dk

Vi holder løbende samtaler, og fjerner stillingsopslaget, når jobbet er besat.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Rejnholt Larsen på tlf.: 2483 4210

 

  Du kan også læse mere på www.kkpartner.dk

Log ind