Kære fysioterapeut, bliver din indre motivation og nysgerrighed vækket af disse punchlines:- At dit arbejde vil være varieret med mulighed for forskellige typer borgere og diagnoser, tilpasse borgers genoptræning med udgangspunkt i din faglige vurdering og møde borgere både i eget hjem, i træningssalen og undersøgelsesrummet.
- At have faglig sparring og samarbejde med andre fysioterapeuter og ergoterapeuter, hvor I deler viden, erfaring og idéer, som udfordrer og styrker din professionelle praksis.
- At være på en arbejdsplads med tilgængelig ledelse, et godt kollegialt arbejdsmiljø, og du selv er medansvarlig for faglig og social trivsel.
- At have stor indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse med en typisk arbejdstid i tidsrummet 8.00-16.00.
Så skal du søge den ledige fysioterapeutstilling vi har nu, da en af vores erfarne fysioterapeuter har søgt nye udfordringen.Du vil blive en vigtig del af vores team i Træningsafdelingen på Sundheds- og Frivillighedscentret i Hårlev. I Træningsafsnittet er vi 5 ergoterapeuter, 11 fysioterapeuter, 1 administrativ medarbejder og 1 daglig leder. Vi er en lille kommune, hvor gensidig afhængighed og tæt samarbejde er afgørende for at lykkedes med kerneopgaven, og arbejdsugen er præget at alsidige opgaver, som vi forventer, du tager del i.
Hvad tilbyder vi dig, og hvilke opgaver vil du have mulighed for at arbejde med?- Ansvaret for ambulant genoptræning af borgere efter Sundhedsloven § 140 og Serviceloven § 86 indenfor specialerne ortopædkirurgi, geriatri samt almen neurologi.
- Træning i borgers eget hjem herunder vejledning til pårørende og samarbejdspartnere
- Har du erfaring med genoptræning af mindreårige og større børn, skal du sige til.
- Er du GLAD instruktør eller ønsker at blive det, kunne vi også have opgaver til dig.
- Vi er i gang med en god faglig udviklingsproces, hvor kompetenceløft og videndeling er i fokus. Vi forventer, at du bidrager med viden, erfaring og godt humør.
- God introduktion, så du lærer kolleger, borgere og organisationen at kende.
Er du fortsat nysgerrig på et arbejde hos os, så send din ansøgning og CV og fortæl, hvem du er, hvorfor du søger en fysioterapeutstilling hos os, så er vi klar til en dialog om mulighederne.
Tiltrædelse er 1. marts 2025.
Har du spørgsmål eller lyst til et uformelt besøg, er du velkommen til at kontakte leder af Træning Lotte Bylov på 29 38 71 97
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 22. januar 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor,
vedhæft ansøgning og dit CV.
Vi holder samtaler den 27. januar 2025.