Kan du arbejde selvstændigt og tage beslutninger? Er du serviceminded med praktiske evner? Så er du måske vores nye vicevært og kollega til driften af vores ejendomme.
Om os Du kommer til at arbejde over hele byen, men med udgangspunkt i et team med en distriktsleder, der er tilknyttet et eller flere distrikter i København. Sammen varetager vi ejendomsdriften på over 100 bygninger i Kultur- og Fritidsforvaltningen til glæde for de mere end 630.000 københavnere.
Du bliver en del af en organisation med mange dygtige kollegaer, der glæder sig til at byde netop dig velkommen og til at få dig med i teamet. Vi er ambitiøse og har humor, og så er ordentlighed noget, vi lægger vægt på.
Du bliver tilknyttet vores distrikt i Valby, der blandt andet varetager ejendomsdriften af idrætsanlæg og grønne områder. I løbet af ansættelsen kan det blive nødvendigt, at du arbejder i vores øvrige distrikter i byen.
Vi er Faciliteter og en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen, og vi sørger for at gøre København klar til kulturoplevelser, idræt og arrangementer m.m. Vi har ansvaret for ejendomsdriften i diverse idræts- og kulturhuse, skøjtehaller, svømmehaller, boldbaner samt renholdelse og vedligeholdelse.
Om stillingen Du får til opgave at servicere udendørsområder, herunder større grønne anlæg. Du har erfaring med forskelligt praktisk arbejde og finder let løsninger på de opgaver, som du får ansvaret for.
Opgaverne består blandt andet af:
- Græsslåning
- Opstrengning af baner
- Buskrydning
- Lettere beskæring
- Affaldshåndtering
- Vedligeholdelse samt reparation af mål
- Pleje af kunstgræsbaner
- Div. Ad-hoc opgaver
Om dig Du er serviceminded til fingerspidserne, og vi forestiller os, at du arbejder imødekommende og målrettet i dit møde med borgerne. Du er villig til at give en hjælpende hånd, når situationen kræver det.
Vi lægger vægt på, at du
- har erfaring med større maskiner både på grønne områder og på trafikerede veje
- har erfaring med diverse håndværksmæssige opgaver og sætter en ære i at levere til tiden og med kvalitet
- let gennemskuer udfordringer og hurtigt omstiller dig til nye opgaver og måder at arbejde på
- er den, der har overblik og evner struktur – selv om der er mange opgaver på samme tid, som kræver din opmærksomhed og prioritering
- er initiativrig, god til at finde løsninger og sætter pris på det samarbejde, som vi har på tværs af distrikterne i byen
- har almindeligt kørekort, som er en betingelse under hele din ansættelse
Vi tilbyder Du bliver en del af Danmarks største arbejdsplads, hvor du kan sige goddag til mere end 100 kolleger i vores forskellige tværgående teams, der dagligt arbejder med at gøre byen klar. Vi er en tillidsbaseret organisation. Vi lægger stor vægt på kollegaskabet, så det er vigtigt, at du kan fungere i et team.
Du får meget afvekslende opgaver på vores lokationer. Fra de lidt mere håndværksmæssige til at fjerne affald og stille møbler op. Herudover får du stor mulighed for at komme med dine ideer og input til, hvordan vi sammen kan gøre tingene smartere i respekt for de rammer, vi har at arbejde med.
Løn og ansættelse Der er tale om 2 faste og 2 midlertidige stillinger på fuldtid og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, hvor der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge 3F's Overenskomst for Specialarbejdere.
Opstart ønskes pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter.
Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Dit primære ansættelsessted vil være Valby Idrætspark, Julius Andersens Vej 3, 2450 København SV.
Vil du vide mere? Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere, så er du meget velkommen til at ringe til Martin Jason Outze Hansen på 24 92 69 92.
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning og skriv gerne, om du ønsker en fast eller midlertidig stilling.
Søg via linket senest onsdag den 6. november 2024 Vi forventer at have ansættelsessamtaler i uge 46.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.