Er du serviceminded, teknisk dygtig og har erfaring med gasinstallationer? Trives du med at arbejde selvstændigt og levere høj kvalitet i dit arbejde? Så kan dette være stillingen for dig!
Om jobbet Som servicetekniker vil du spille en central rolle i servicering og vedligehold af gasinstallationer hos vores kunder og på egne fabrikker. Jobbet indebærer:
- Service og inspektion af gasinstallationer.
- Installation og nedtagning af anlæg i enkelte tilfælde.
- Vedligeholdelse af udstyr og anlæg både hos kunder og på vores fabrikker.
- Håndtering af serviceopkald og problemløsning i samarbejde med kollegaer og kunder.
- Arbejde både indendørs og udendørs, med sikkerhed som højeste prioritet.
- Deltagelse i en 24/7-vagtordning ca. hver 6.-7. uge efter grundig oplæring.
Som servicetekniker vil du få stillet en servicebil til rådighed, og der kan forekomme enkelte overnatninger i forbindelse med arbejdet.
Faglige kvalifikationer Vi søger en tekniker med følgende kompetencer:
- Evne til at læse og forstå P&ID-diagrammer, manualer og el-diagrammer.
- Erfaring med gassystemer og komponenter såsom regulatorer, ventiler, gasanalysatorer, rør og fittings.
- Erfaring med fejlfinding, forebyggende vedligeholdelse og kalibrering af udstyr.
- Teknisk forståelse for installation, tryktest og kryogene systemer er en fordel.
- Kendskab til brug af SAP og Google-platformen samt tablet, PC og mobiltelefon.
- Erfaring som udekørende tekniker er et plus.
Personlige kvalifikationer Den ideelle kandidat er:
- Selvstændig og i stand til at planlægge og prioritere egne opgaver effektivt.
- Ansvarsbevidst og professionel i kontakten med kunder og samarbejdspartnere.
- Engageret, fleksibel og med gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
- En teamplayer, der trives i et miljø med fokus på sikkerhed.
- Fleksibel og klar til at reagere på nødsituationer, når behovet opstår.
Kørekort kategori B er et krav.
Vi tilbyder - Grundig oplæring og træning, så du er klar til opgaverne og vagtordningen.
- En spændende og varieret hverdag med faglige udfordringer.
- En attraktiv servicebil og de nødvendige værktøjer til opgaven.
- Overenskomstmæssige vilkår med ordnede forhold.
Ansøgning Hvis du kan se dig selv i rollen som vores nye servicetekniker, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning med CV og relevante bilag via "Søg stillingen"-knappen i opslaget. Ansøgninger behandles løbende.
Bemærk: På grund af databeskyttelsesregler modtager vi ikke ansøgninger pr. e-mail.
Vil du i betragtning til lignende stillinger? Opret dig på
jks.dk/cv, så kontakter vi dig, når vi har relevante jobmuligheder.
Vi ser frem til at høre fra dig!