Erfaren psykolog til Enhed for Selvmordsforebyggelse

fuldtid
Erfaren psykolog til Enhed for Selvmordsforebyggelse
  • Region Nordjylland
  • Mølleparkvej 10 1, 9000 Aalborg
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, Enhed for Selvmordsforebyggelse har som andre selvmordsforebyggende klinikker for nyligt modtaget ekstra midler for at styrke indsatsen. Det er således et område i rivende udvikling, som du skal være en del af.
  
Enhed for Selvmordsforebyggelse består aktuelt af en leder, 8 psykologer, en konsulterende speciallæge i psykiatri, en konsulterende socialrådgiver samt en sekretær.
Enhedens formål er at varetage den sub-akutte behandling såvel som den forebyggende indsats overfor personer, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker og som ikke er psykiatriens målgruppe. Enheden dækker hele regionen og har unge fra 15 år og voksne i sin målgruppe.
 
Behandlingstilbuddet består af korttidsterapi eller støtte suppleret med psykoedukation i gruppe. Tilbuddet omfatter patienter i personlig krise evt. med lettere depressions- eller angstsymptomer. Patienter med alvorligere psykiatrisk lidelse behandles i den øvrige psykiatri. Enheden lægger vægt på inddragelse af pårørende i forløbet, og der tilbydes støtte og rådgivning til pårørende og efterladte. 
Aktuelt er der områder, der har vores særlige opmærksomhed. Det drejer sig om forebyggelse af unges selvmordsadfærd, undervisning af psykiatriens personale med henblik på at forbedre selvmordsforebyggelse inden for psykiatrien, behandling af patienter i regionens yderområder, videreudvikling af psykoedukation i gruppe samt etablere funktion for det i Psykiatriens hus.

Ansvarsområder:
  • Primært alment klinisk arbejde, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i ACT og i David Jobes’ arbejdsramme CAMS
  • Screening for psykiske lidelser
  • Visiterer til enheden
  • Afholdelse af arrangementer for Enhedens tilbud til pårørende og patienter
  • Behandling af patienter i regionens yderområder i eks: Thisted, Frederikshavn eller Hobro

Vi forventer, at du er:
  • Kan se perspektiverne i at arbejde korttidsterapeutisk.
  • Særligt interesseret i selvmordsforebyggende arbejde og har erfaring med dette
  • Har erfaring indenfor voksenområdet og / eller børne-ungeområdet
  • Er interesseret i at arbejde med CAMS og ACT
  • Fleksibel, har overblik og gode samarbejdsevner i en tværfaglig gruppe
  • Indstillet på at varetage satellitfunktion i yderdistrikter
  • Indstillet på at varetage opgaver, der også omfatter unges selvmordsadfærd
  • Indstillet på at varetage undervisningsopgaver
  • Kan fungere i en hverdag hvor arbejdspresset kan svinge og hvor man ofte bruger sine kollegaer 

Vi tilbyder:
  • Et spændende og udfordrende job
  • Mange udadrettede og selvstændige opgaver
  • Bredt tværfagligt samarbejde
  • Tæt samarbejde i et lille ambulatorium med rig mulighed for kollegial sparring
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og supervision    
  • Mulighed for forskning
  • Være en del at et team der arbejder målrettet med udviklingen af området

Om Psykiatrien:
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.

Praktiske informationer:

Ansættelse: Helst fra 1. januar 2025
Fast stillingen er på fuld tid.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Ansøgningsfrist: 20. november 2024

Samtaler: Forventes at finde sted den 26. november 2024

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik ved alle ansættelser.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Brian Petersen på tlf. 97643632 / 22722417 eller specialeansvarlig overlæge Jannie Nørnberg på tlf.: 97643634  
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Log ind