Digital Marketing Koordinator til Amager Centret

deltid
Digital Marketing Koordinator til Amager Centret
  • AmagerCentret
  • Reberbanegade 3, 2300 København S

Er du digital indfødt med en projektleder i maven, der drives af at skabe relevant, lækkert og stærkt content? Er du entusiastisk omkring data og analyse? Og søger du den fede digitale rejse at være med på? Så kig med her – vi har din næste karrieremulighed klar.

I marketingteamet i Amager Centret arbejder vi målrettet på at tilpasse vores marketinginitiativer til vores strategi og målgruppe og derved sikre, at vi kommunikerer relevante budskaber, som bidrager til at skabe kundetrafik til centret.

I stillingen vil du indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens, og arbejdsopgaverne er af meget varierende karakter. Amager Centret er en del af Danske Shoppingcentre, der ejer 17 centre over hele landet. Du bliver derfor også en del af Danmarks mest solide marketingteam, hvor der er god mulighed for at inddrage og hente erfaringer fra andre steder i organisationen.

Analytisk mindset

I rollen som Digital Marketingkoordinator, bidrager du særligt til, at Amager Centrets omnichannel univers bliver løftet til nye højder.

Du kommer til at arbejde målrettet med strategien for vores digitale platforme, primært vores website, hvor du vil være ansvarlig for den løbende udvikling og opdatering af indhold. I samarbejde med vores SEO-bureau, er du ansvarlig for at prioritere initiativer og briefe bureauet på SEO-tekster og lave korrektur af udført arbejde inden go-live. Du elsker at nørde tal og statistikker, og det falder dig helt naturligt at optimere på alle insights, vi får fra vores digitale indsatser.

Rollen indbefatter også arbejde med nyhedsbreve, og der vil derfor være en del udarbejdelse af content til vores forskellige platforme i vores omnichannel univers. Her har du vores dygtige kolleger fra Service Office i ryggen til sparring og samarbejde omkring udvikling.

Dine kompetencer. Vores samarbejde. Sammen skaber vi resultaterne.

For at lykkes i rollen, skal du have drive og være god til projektstyring af digitale aktiviteter på tværs af kanaler. Det indbefatter også, at du er skarp på planlægning og til at bevare overblikket samtidig med, at du eksekverer på marketingstrategien og kampagner. Du skriver fængende tekster, når du udvikler content og formår at sætte dig ind i både butikkernes og målgruppernes behov og have det sjovt i idéfasen, i det administrative arbejde og eksekvering af projekter.

Vi sætter samarbejde utrolig højt, og du kommer til at indgå i et team, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer omkring opgaver og arbejder på tværs.

Har vi lige beskrevet dit drømmejob? Så lidt om vores forventninger til dig som kandidat:

  • Du har erfaring som marketing koordinator, digital koordinator eller tilsvarende
  • Du har en videregående uddannelse i IT, digital markedsføring, marketing eller anden relateret baggrund
  • Er engageret i den digitale rejse, hvor kunden er i fokus
  • Har et positivt mindset, er forandringsparat og målrettet
  • Er fortrolig med Dynamicweb og Dynamics 365 eller tilsvarende systemer
  • Er en haj i Google Analytics
  • Har kendskab til Agilic eller andre marketing automation platforme

Arbejdstiden ligger på 20 timer om ugen.

Log ind