CRO specialist

fuldtid
CRO specialist
  • JFM
  • Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C

CRO Specialist

Hos JFM står vi overfor spændende tider. Vores digitale transformation skrider hurtigt frem, og nøglen til succes er optimering af hver eneste digital berøringsflade. Vi er på udkig efter en person, der vil være med i fronten af denne udvikling, og som trives i en ambitiøs virksomhed, hvor målet er at vækste vores digitale abonnementer markant.

Du bliver en nøgleperson i et dynamisk miljø, hvor vi ser stor værdi i tværfagligt samarbejde. Din hverdag vil være præget af både selvstændigt arbejde og projekter, hvor du samarbejder med eksterne leverandører og interne redaktioner. 

I denne rolle får du mulighed for at udvikle og implementere strategier, der hjælper med at konvertere besøgende til abonnenter. Du kommer til at arbejde med datadrevne beslutningsprocesser og får mulighed for at fordybe dig i, hvordan digitale brugerrejser kan optimeres. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling af paywall-komponenter og budskaber, der engagerer brugerne og motiverer til køb af abonnementer.
  • Videreudvikling af vores evne til at skabe mersalg af vores indhold på tværs af JFM's titler.
  • Optimering af processer og bruger-flows, for at gøre køb af abonnementer så enkelt som muligt.

Hvad kan du forvente:

  • Du bliver en del af et team, der konstant udvikler måder at nå ud til markedet med effektive budskaber, kampagner og tiltag. 
  • En afdeling, der har en fælles forståelse for vores mission og vores bidrag til netop den. Vi forstår de afhængigheder, vi har af hinanden gennem de indsatser, der laves for at nå vores mål og resultater.
  • Høj grad af tillid og selvledelse i det daglige, og månedlige 1:1-møder, der understøtter både din faglige og personlige udvikling.
  • En attraktiv lønpakke, god pensionsordning og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et åbent kontormiljø i hjertet af Odense – lige overfor banegården.

Din værktøjskasse:

Du har måske en baggrund som markedsføringsøkonom eller anden relevant uddannelse inden for e-commerce. Erfaring med konverteringsoptimering (CRO) og digitale brugerrejser vil være en fordel. 

Du har en analytisk tilgang til resultatskabelse, er eksekverende og konstant på jagt efter at forbedre baseline og udvikle salgsindtræk. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har interesse i at designe og implementere paywall-komponenter samt konverteringsskabende budskaber.
  • er god til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du tør udfordre status quo for at forbedre vores resultater.
  • er dygtig til at kommunikere – både med interne og eksterne interessenter.
  • har et modigt og innovativt mindset med en lyst til at eksperimentere og udvikle.
  • trives i et åbent miljø med feedback og sparring og nyder at arbejde på tværs af afdelinger.

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning allerede i dag og vær med til at forstærke JFM's påvirkning af det digitale marked.
Har du spørgsmål, så kontakt Oliver Ellebjerg, Kommerciel Chef, på olael@jfm.fk eller på telefon 
3031 0460. Søg stillingen via ”Ansøg-knappen” i bunden af siden inden ansøgningsfrist d. 22. september 2024. Vi holder samtaler løbende og ønsker at ansætte vores nye kollega hurtigst muligt.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Derfor tilskynder vi til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste bias i processen.

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM's mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print. Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Log ind