Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at drive og optimere salget til det offentlige marked samt sikre overholdelse af ABENAs kontraktuelle forpligtelser?
ABENA søger en dygtig og nysgerrig Commercial Operations Specialist til vores kontraktteam, som arbejder med store kontrakter til det offentlige marked i Danmark. I denne rolle vil du være medansvarlig for at sikre driften og udviklingen af vores kontrakter med offentlige kunder, samtidig med at du spiller en aktiv rolle i at identificere og gennemføre optimeringsprojekter, der skaber værdi for forretningen.
Vi søger en kollega, der kan navigere i regler og lovgivning omkring offentlige udbud og kontrakter, og som kan arbejde struktureret med driftsopgaver, samtidig med at du identificerer og driver projekter, som optimerer arbejdsgange og styrker forretningen. Du vil få en varieret og udviklende rolle, hvor du får ansvar for fremdrift og koordinering af projekterne og samtidig bidrager til den daglige drift.
Om rollen
Du bliver en del af et team, som arbejder på tværs af flere forretningsområder. I ABENA værdsætter vi tværfagligt samarbejde og hjælper hinanden i mål. Du vil derfor altid have fagligt stærke kollegaer til at understøtte dine projekter og sparre omkring opgaverne.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Om dig
Du har en samfundsfaglig eller økonomisk bachelor- eller kandidatgrad og er nysgerrig og lærevillig. Med en naturlig interesse for kommerciel drift og forretningsudvikling trives du i en rolle, hvor du både arbejder med driftsopgaver og udviklingsprojekter på tværs af organisationen.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder dig:
En spændende stilling i en dynamisk organisation med mange muligheder og gode kollegaer. Du vil få stor indflydelse på din egen stilling og mulighed for at vælge og udvikle projekter, som du finder mest interessante. Vi tilbyder dig også et stort ansvar og gode udviklingsmuligheder, når du er blevet en del af ABENA og har lært organisationen at kende.
Dit arbejdssted vil primært være ABENAs hovedkontor i Aabenraa, men vi tilbyder også fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og mulighed for at benytte vores kontor i Kolding.
Hvem bliver din leder?
I denne stilling vil du referere til Contract Development Manager Søren Kristiansen, som med sit lange virke hos ABENA vil være din primære sparringspartner. Søren prioriterer løbende 1:1 samtaler og sparring, hvor han tilpasser sin tilgang for at understøtte dig bedst muligt i din udvikling og opgaveløsning. Søren vil understøtte dig på alle niveauer – både praktisk såvel som fagligt. Som leder er han engageret i at sikre, at du har de rette rammer og kompetencer til at lykkes, og han arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt – vi ser frem til at modtage og læse netop din ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter søgningen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kristiansen på telefon 5158 1776.
Om Abena
ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 2000 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande.
ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden.
Du kan læse mere om os på www.abena.dk