Category Manager hos Nicehair

fuldtid
Category Manager hos Nicehair
  • NICEHAIR ApS
  • Stærevej 2, 6705 Esbjerg Ø

Har du en passion for Beauty, og kunne du tænke dig at sætte aftryk på sortiment og resultater i egne produktkategorier?  Ønsker du at arbejde i en e-com virksomhed med nogle af de bedste brands i branchen, og være med til at videreudvikle egne brands som Nicma og Rønsbøl? Så er det måske lige dig vi søger til en fast stilling i vores indkøbsafdeling.

I denne rolle vil du få ansvaret for performance og udvikling på din produktportefølje. Du er ansvarlig for at sikre de rette produkter til de rette priser fra en portefølje af stærke brands på den ene side, og have en nøglerolle i forhold til udvikling og performance på own brands, på den anden. Du vil være ansvarlig for at forhandle og opbygge stærke relationer med vores eksisterende leverandører samt søge efter nye brands at samarbejde med, samtidig med at du driver og udvikler performance på din portefølje.

Dine hovedansvarsområder vil være:

  • Primær kontakt til top brands fra egen brand brand portefølje og udvikling af samarbejdet med – og kommerciel performance på - disse partnere
  • Resultatansvar på egen portefølje på alle markeder – herunder opfølgning og handling på baggrund af performance
  • Sikring af, at Nicehair lever op til gældende regulativer omkring bla. emballage og produktsikkerhed
  • Sikring af optimal lagerstørrelse, herunder disponering og forecasting
  • Prisfastsættelse
  • Forhandling af kommercielle vilkår
  • Sourcing og onboarding af nye produkter og brands
  • Input til kampagneplanen på eget produktområde

Vi forestiller os, at du har alle eller nogle af følgende kvalifikationer:

  • Relevant kommerciel uddannelse indenfor indkøb, salg eller marketing
  • Min. 2 års Indkøbserfaring. Er det fra en retail-/e-com virksomhed vil det være en klar fordel.
  • Kommercielt mindset med næse for den gode handel
  • Har du erfaring med at samarbejde med leverandører fra Fjernøsten vil det være en fordel
  • Struktureret og analytisk stærk
  • Selvstarter – med et stærkt drive
  • Erfaring med produktudvikling, sourcing og produkt-regulativer vil være en fordel, men ikke et krav.

Hos Nicehair kan vi tilbyde dig:

  • Et spændende og udfordrende fast job i en branche i konstant forandring
  • Muligheden for at sætte dit aftryk og i høj grad have indflydelse på egne resultater
  • En kultur hvor vi løfter i flok, initiativ påskønnes, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Medarbejdergoder og løn efter kvalifikationer
  • En hverdag hvor ikke mange dage er ens i et dynamisk miljø med højt til loftet, og hvor vi har et smil på læben mens vi har travlt

Hvis du er interesseret i at blive en del af holdet hos Danmarks næststørste online-spiller på beauty-markedet, med mulighed for i høj grad at præge egne resultater, så søg stillingen ved at uploade CV og ansøgning via dette link: Category Manager hos Nicehair - Nicehair ApS

Vi gennemgår ansøgningerne løbende og ansætter når vi har fundet den rette, så du kan med fordel søge straks. Opstart vil ideelt set være primo februar.

Log ind