Bogholder/Controller

fuldtid
Bogholder/Controller
  • Viborg Varme
  • Håndværkervej 6 8800 Viborg

VI SØGER EN DYGTIG BOGHOLDER/CONTROLLER

Har du lyst til at dykke ned i tallene i et grønt selskab, der er 100 procent ejet af varmeforbrugerne i Viborg? Så har vi den helt rette mulighed for dig!

Vi har udvidet vores administrative opgaver og søger nu en bogholder/controller, der i et spændende job både formår at arbejde selvstændigt og samarbejde med hele organisationen.

Vi anvender Business Central i administrationen. Opgaver i økonomi spænder lige fra kontering og godkendelse af fakturaer, over afstemninger og opgørelser, til likviditet og lager. Der er ligeledes opgaver i forbindelse med økonomiske analyser til understøttelse af beslutningsgrundlag og -oplæg.

Vi står som team foran nogle spændende opgaver, der udover ovenstående også inkluderer arbejde med budgetter, afregningspriser, forskellige indberetninger og statistik.

Nogle opgaver er hands-on, mens andre kræver mere fordybelse. Det er vigtigt for os, at du har praktisk erfaring, fungerer under skarpe deadlines samt har excel og resten af office-pakken som et naturligt arbejdsredskab.

Vi forventer, at du har en uddannelse inden for økonomi og regnskab, en kandidat-/ bacheloruddannelse eller tilsvarende. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Er muligheden noget for dig, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 9. august 2024 til Henriette Solmand, mail hs@viborgvarme.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende.

 Ansættelsessted vil være Håndværkervej 6, 8800 Viborg

Log ind