Anæstesisygeplejerske – Er du teamplayer og trives du godt i en afvekslende hverdag?

fuldtid
Anæstesisygeplejerske – Er du teamplayer og trives du godt i en afvekslende hverdag?
  • Herlev Hospital
  • Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
På Bedøvelse OP4 Herlev, søger vi en specialuddannet anæstesisygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et stærkt hold.

Ønsker du at arbejde med modtagelsen af akutte patienter og være en del af vores hjertestophold? Trives du med at arbejde i vagter? Kan du lide både bredde og kompleksitet indenfor anæstesisygeplejen? Drømmer du om at blive vejleder? Eller kan du lide at fordybe dig i et klinisk område? Mulighederne er mange. Valget er dit.

Bedøvelse OP4, består af 30 anæstesisygeplejesker og 6 sosu-assistenter, der primært er tilknyttet den akutte operationsgang. Sammen med kollegaerne på vores søsterafdelinger - OP1 og OP2, yder vi anæstesi til Herlevs mange forskellige specialer, der omfatter ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, urologi, gastroenterologi samt plastikkirurgi og en række eksterne funktioner.

Vi tilbyder på OP4 en stilling i blandede vagter, hvor du får masser af muligheder både hvad angår faglighed, afveksling og fleksibilitet i ansættelsen.

Hos os får du:

  • Medindflydelse på egen vagtplan, hvor balancen mellem arbejde og fritid vægter højt.
  • Grundig og struktureret oplæring, med et program tilpasset dine kompetencer.
  • Mulighed for at bedøve og opøve dine kompetencer indenfor kompleks og udfordrende anæstesi i mange forskellige specialer.
  • Lov til at udvikle dig og fordybe dig i interesseområder.
  • Et godt tværfagligt teamsamarbejde med mulighed for sparring i hverdagen.
  • Et stærkt fællesskab hvor faglighed og kontinuerlig kompetenceudvikling vægter højt.
  • En afdeling med et aktivt lærings- og uddannelsesmiljø.
  • En afdeling der arbejder med psykologisk tryghed og debriefing.
  • Verdens bedste vagtplanlægger.
Om afdelingen

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 430 ansatte.

Afdelingen er delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2, en Forskningsenhed og et Tværfagligt smertecenter som fysisk er beliggende på Gentofte Hospital.

Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.

Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikregode overgange og sammenhæng i patientens forløb.

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx

Ser du dig selv i ovenstående? Eller vil du vide mere?:

Kom gerne forbi / kontakt: Oversygeplejerske Kirsten Bøttger tlf.: 3868 9491, eller Chefsygeplejerske Heidi Brønnum 3868 2254 (i uge 30 og 31).

Besøg os også på de sociale medier:

LinkedIn: https://dk.linkedin.com/company/an%C3%A6stesiologisk-afdeling-herlev-hospital

Instagram profil: www.instagram.com/anaestesi_opvaagning_herlev

Løn- og ansættelsesvilkår:

Fast stilling: 32-37 timer eller efter aftale.

Ansættelse pr. 1.10.2023 - eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsprocedure:

Ansøgningsfrist 18.8.2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgning og CV sender du via linket.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Log ind