Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen? Jobbeskrivelse Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en pige på 6 år.
Om jobbet Pigen har Chung Jansens syndrom, autisme og angst, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse for at lære om børn med særlige behov.
Afløsers opgaver indebærer
- samvær med pigen i familiens hjem
- på sigt ture udenfor til fx legepladser og andre oplevelser
Pigens interesser er bl.a. at være kreativ og bage. Hun trives bedst i faste rutiner og med forudsigelighed.
Arbejdstid Den maksimale arbejdstid er 33 timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste en fast hverdag om ugen med tilhørende arbejde i weekenderne og om aftenen.
Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Arbejdssted og løn Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Amager.
Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Yderligere oplysninger Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.
Søg via linket senest torsdag den 12. december 2024