Afdelingsleder til Center for Særlig Jobrettet Indsats

fuldtid
Afdelingsleder til Center for Særlig Jobrettet Indsats
  • Aarhus Kommune
  • 8000 Aarhus C

Vil du stå i spidsen for 25 dedikerede medarbejdere? Er du en god formidler og har du erfaring inden for beskæftigelsesområdet? Har du lyst til at være med til at gøre en positiv beskæftigelsesrettet forskel for aktivitetsparate borgere over 30 år, og udvikle og understøtte medarbejdernes arbejdsliv? Så er du måske den leder, vi søger.  

Du ser dig selv i ”MSBs Fælles Formål”, som definerer job og uddannelse som vejen til det gode liv, ud fra en viden om, at job og uddannelse er den vigtigste faktor for social mobilitet og den største katalysator for handlekraft i eget liv. Samtidig har vi alle brug for at være en del af et fællesskab og føle, at vi hører til – uanset om vi kan bidrage med lidt eller meget og her er job og uddannelse et godt fællesskab.  Vi ved, at mennesker med komplekse fysiske, psykiske eller sociale udfordringer kan have en plads på arbejdsmarkedet, men det kræver, at vi som fagpersoner kan koble os på hinanden, være stærke i samarbejdet og sikre sammenhængende indsatser på tværs af social- og beskæftigelsesområdet.

I denne stilling får du muligheden for, som vores nye afdelingsleder, at gå forrest og bidrage til den fortsatte udvikling og implementering af Fælles Formål og fremme tænkningen om "mindre system - mere borger".

Stillingen som afdelingsleder hos os er blevet ledig, da en af vores dygtige afdelingsledere har valgt at gå på pension og vi søger derfor en engageret og dygtig afdelingsleder til indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Din rolle som afdelingsleder vil være central i at sikre høj kvalitet i indsatsen, skabe resultater, og styrke samarbejdet både internt i Jobcenteret og med eksterne samarbejdspartnere.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. maj 2025. 

Ansættelsesstedet er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.

Om jobbet:
I Center for Særlig Jobrettet Indsats varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Målgruppen står udenfor arbejdsmarkedet som følge af andre udfordringer end ledighed. Det kan være komplekse udfordringer af sociale- og/eller helbredsmæssige karakter, som fx misbrug eller psykisk sygdom.

I centeret arbejder vi ud fra principperne og indsatsmodellerne i Flere Skal Med 2 og med fokus på hurtigst mulig afklaring mod job. Derudover er vi optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at endnu flere borgere får mulighed for at komme i job.  
Vi arbejder ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet  arbejdsmarkedet. Vi tror på, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt og socialt fællesskab. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den ledige i at deltage aktivt og tage ansvar for egen jobsøgning.

Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores beskæftigelsesstrategi på vores hjemmeside her.

Vi er ca.130 ansatte i Center for Særlig Jobrettet Indsats fordelt i seks afdelinger.  

  • Fire afdelinger varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og det er i den ene af disse, at den ledige stilling findes.
  • En afdeling arbejder med indsatsen Opgang til Opgang i et boligområde i Tilst.
  • En afdeling varetager den tværgående sanktionsopgave for alle kommunens borgere på offentlig forsørgelse

Området ledes af en centerchef og seks afdelingsledere, hvor du vil blive en del af ledelsesteamet i et tværgående samarbejde. 

Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige drift og den personalemæssige og faglige ledelse af ca. 25 dygtige og dedikerede medarbejdere. 
Medarbejderne i din afdeling vil være både jobkonsulenter med socialfaglig baggrund, samt virksomhedskonsulenter med forskellige erhvervsbaggrunde. Afdelingen rummer således et tværfagligt samarbejde mellem klassiske myndighedsopgaver og en virksomhedsrettet indsats. 
Jobkonsulenterne og virksomhedskonsulenterne arbejder tæt sammen om og med borgeren og virksomhederne, om at hjælpe så mange som muligt i arbejde, gennem et aktivt samarbejde med byens virksomheder. Vi har et klart mål om at skabe mere effekt og stærke resultater for borgerne, ved at blive skarpere på vores interne samarbejde og en fælles beskæftigelsesfaglig indsats. 
Afdelingen som du bliver leder for, varetager også den fremrykkede indsats i udsatte boligområder. Her møder medarbejderne borgerne i deres eget lokale miljø. Konsulenternes tilstedeværelse i lokalområdet og deres nære kendskab til områdets beboere og virksomheder er nøgleelementerne i dette arbejde

I centeret arbejder vi desuden med data i indsatsen og fokus på data og vidensinformeret praksis. 

Arbejdet som afdelingsleder hos os omfatter følgende opgaver: 

  • At medvirke til at gennemføre centerets mål med respekt for borgerne og virksomhederne og igennem relevante faglige indsatser
  • At tilrettelægge arbejdet i samarbejde med medarbejderne efter faglige mål, værdier og administrative krav, så det inspirerer, motiverer, udfordrer og stiller udviklingsorienterede krav til medarbejderne
  • At sikre en høj trivsel og et godt arbejdsmiljø i afdelingen 

Din profil:
Som afdelingsleder i Center for Særlig Jobrettet Indsats er du en nøgleperson, hvor troværdighed, respekt og engagement er de grundlæggende værdier over for de mennesker, vi møder - både eksternt og internt. Vi forventer derfor, at du vil praktisere en samarbejdende, involverende og ikke mindst tillidsskabende ledelsesstil, hvor følgeskab er et helt centralt element i din funktion.

Vi forventer, at du:   

  • Kan omsætte MSB’s værdier om Fælles Formål og vores beskæftigelsesstrategi til handling og tror på, at målgruppen og den enkelte borger kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af komplekse udfordringer
  • Har erfaring med faglig ledelse og/eller personaleledelse og har kendskab til relevant lovgivning og arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Er en god kollega og prioriterer ledelse på tværs
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller lignende, gerne suppleret med en lederuddannelse. Har du ikke en lederuddannelse, vil du blive tilbudt at deltage i Aarhus Kommunes fælles lederuddannelse på diplomniveau
  • Er synlig, kompetent og udviklingsorienteret og kan omsætte strategi til handling med engagement og troværdighed
  • Kan arbejde strategisk og omsætte strategier til handling
  • Har gode formidlingsevner
  • Vægter dialog og samarbejde og er indstillet på at indgå i et lederteam, som tager fælles ansvar for opgaverne på tværs af fagområdet
  • Kan skabe mening, sammenhænge og retning sammen med medarbejderne.
  • Har gode sociale kompetencer, hvor du er god til at læse og forstå menneskelige relationer
  • Kan reflektere over værdier og ledelsesstil

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende lederjob med en høj grad af selvstændigt ansvar, løbende ledelsesmæssig sparring, inddragelse i beslutningsprocesser og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger. Vi prioriterer ledelse på tværs, hjælper hinanden og bruger tid sammen. Vi dygtiggør os ved at deltage i temadage, uddannelse og ved professionel respons, en metode der understøtter arbejdet med konkrete ledelsesmæssige dilemmaer.

Du kan læse mere om centerets målgruppe og arbejde, faglige strategier i vores udviklingsplan her

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Skou Seiersen på telefon +4541855968.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  04-03-2025
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 12-03-25. Evt. 2. samtale finder sted den 17-03-25.

Om os
Centeret hører under driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 
Driftsområdet varetager sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for voksne, hvis primære udfordring ikke er ledighed men sindslidelse, social udsathed (hjemløshed, misbrug) mv. Driftsområdet arbejder recovery-orienteret, dvs. med en tro på, at alle kan komme sig eller udvikle sig (læs mere Job, Udsatte og Socialpsykiatri (aarhus.dk)

I centeret har vi ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate borgere over 30 år, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse. Centeret består af cirka 130 medarbejdere fordelt på seks afdelinger. Fire afdelinger arbejder specifikt med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, mens en afdeling fokuserer på indsatsen "Opgang til Opgang" i et boligområde i Tilst. Derudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgernes rådighed.

Fælles for alle afdelinger er et tæt teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

04-03-2025

Log ind