Afdelingschef til Regnskab og Finans

fuldtid
Afdelingschef til Regnskab og Finans
  • Region Syddanmark
  • Damhaven 12, 7100 Vejle
Vil du stå i spidsen for Regnskab og Finans i Region Syddanmark, og herigennem sikre en stabil og serviceorienteret drift?

Og vil du være med til at skabe de bedste rammer for, at vi sammen kan være frontløbere på nye metoder og teknikker inden for regnskabs- og finansområdet?

Så er du måske vores nye afdelingschef til Regnskab og Finans?

Som afdelingschef for Regnskab og Finans skal du lede en afdeling med 28 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder ud fra en vision om ”høj regnskabsfaglighed, leveret digitalt af et stærkt fællesskab”. Orden i penalhuset, klare retningslinjer, sikker systemunderstøttelse og god support er blandt vores kerneleverancer i en opgave, der handler om at understøtte, koordinere og udvikle regnskabsføring, forretningsgange og regnskabsaflæggelse for alle regionens enheder.

Vi søger en engageret og innovativ afdelingschef, der kan balancere ønsket om fortsat at sikre en professionel, stabil og serviceorienteret drift, samtidig med at du har fingeren på pulsen i forhold til afdelingens arbejdsområder.

Det handler om at fastholde høj kvalitet i afdelingens opgaveløsning, overholde aftalte leverancer i årets løb samt i forhold til regnskabsaflæggelse, revision mm., samt sikre en god anvendelse af afdelingens ressourcer.

Samtidig er det vigtigt, at du er en visionær og strategisk leder, der kan stå i spidsen for afdelingens fremtidige udvikling og sikre implementering af nye arbejdsmetoder - særligt med blik for øget digitalisering og automatisering. Du skal således evne at skabe rammerne for, at Region Syddanmark er frontløber på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker inden for regnskabs- og finansområdet.

Derudover skal du have interesse og forståelse for IT og systemer. Vi står overfor en større udskiftning af grundlæggende elementer i vores ERP-system, hvor du som systemejer på bl.a. økonomisystemet har en væsentlig rolle i både implementering og den efterfølgende drift og forvaltning.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

  • Ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere, herunder at skabe en arbejdsplads, der understøtter trivsel og sikrer et godt arbejdsmiljø
  • Tilrettelæggelse og overholdelse af afdelingens årshjul
  • Ansvar for tværgående retningslinjer på økonomiområdet
  • Systemansvarlig for drift og udvikling af regionens fælles økonomisystem samt tilknyttede systemer
  • Deltage i og drive regionale og nationale netværk og arbejdsgrupper inden for afdelingens arbejdsområder


Den rette kandidat

Du har en relevant videregående uddannelse inden for regnskab, revision, økonomi eller lign., og ledelsesmæssig erfaring inden for regnskabsområdet. Det er en fordel, hvis du har faglig forståelse for regionernes økonomiområde generelt.

For at lykkes i jobbet er det væsentligt, at du er en serviceorienteret og samarbejdende leder, der er god til at skabe og udbygge personlige relationer både internt i regionen og eksternt. Det gælder f.eks. i forhold til ledere og medarbejdere på de forskellige driftsenheder og stabsafdelinger samt til revision, banker, systemleverandører med flere.

Det er også vigtigt, at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, er synlig og nærværende samt har en inddragende stil, hvor samarbejdspartnere oplever at blive mødt og udfordret i øjenhøjde og med blik for helheden. Med dit engagement og din faglighed er du desuden med til at fastholde og videreudvikle arbejdsglæde og motivation hos dine medarbejdere.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er tillidsskabende, og har en involverende, fleksibel og åben ledelsesstil
  • Kan uddelegere og bringe medarbejdernes kompetencer i spil
  • Har en naturlig autoritet og gennemslagskraft, der gør, at du er åben over for argumenter, men også evner at stå fast, når opgaven kræver det
  • Har erfaring med ledelse af forbedringer, forandringer og procesanalyser


Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Kasper Breum Petersen på tlf. 6161 4936.

Se stillings- og personprofil via dette link: Stillings- og personprofil

Ansøgningsfrist er den 3. november 2024. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 14. november 2024 og en evt. anden samtalerunde den 22. november 2024. Mellem første og anden samtale vil vi evt. benytte en personprofil.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Log ind