Bliv en del af udviklingen på Fjelsted Skov Hotel & Konference
Vil du være med til at skabe oplevelser, der betyder noget for mennesker? Trives du med ansvar, overblik og en hverdag, hvor du både har indflydelse og bliver en vigtig del af et fælles mål? Så er du måske den rette for os!
Mere end en receptionsstilling
Du er den, der byder velkommen. Den, der skaber ro, når tempoet stiger. Den, der får detaljerne til at spille. Og den, der binder huset sammen.
Som receptions- og konferencekoordinator får du et bredt ansvar. Det kan til tider være udfordrende – men det er netop her, meningen opstår. Du får medejerskab. Du får indflydelse. Og du mærker tydeligt, at dit arbejde gør en forskel – både for gæsterne og for dine kolleger.
Hos os løfter vi i flok. Vi har ambitioner, vi udvikler os, og vi bygger i øjeblikket ud fra 70 til 101 værelser. Det betyder vækst, nye muligheder og plads til idéer.
Hvem er vi?
Fjelsted Skov Hotel & Konference er et familieejet hotel i naturskønne omgivelser på Vestfyn. Vi danner rammen om konferencer, kurser, ophold og selskaber – og vi gør os umage hver dag.
Vi er cirka 30 fastansatte medarbejdere samt afløsere. Vi har en uformel tone, korte beslutningsveje og en ledelse, der er tæt på driften. Her er plads til faglighed, ansvar og personlighed.
Vi tror på, at trivsel og professionalisme går hånd i hånd. Derfor prioriterer vi både kvalitet i arbejdet og et stærkt kollegialt fællesskab.
Din rolle
Du bliver hotellets ansigt udadtil og bindeleddet mellem gæster, køkken, teknik og ledelse.
Dine opgaver spænder bredt:
Reception
Modtagelse og betjening af gæster – personligt, telefonisk og skriftligt
Ind- og udtjekning
Booking og administrative opgaver
Konference- og selskabskoordinering
Planlægning og opfølgning fra første henvendelse til afvikling
Tæt dialog med kunder
Intern koordinering, så detaljerne spiller på dagen
Øvrige opgaver
Servering i loungebar
Praktisk støtte i driften, når der er behov
Vi arbejder i Spectra – erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Hvem er du?
Du motiveres af ansvar og af at være en vigtig brik i helheden. Du trives i en hverdag med mange bolde i luften – og du ved, hvordan man bevarer roen.
Vi forestiller os, at du:
Er serviceminded og naturligt imødekommende
Arbejder struktureret og selvstændigt
Tager ansvar og følger op
Er fleksibel og løsningsorienteret
Trives med samarbejde og fælles mål
Praktisk
Stillingen indebærer skiftende arbejdstider – morgen, aften og weekend. Receptionen er åben kl. 07.00–22.00 (kan variere i ferieperioder).
Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.
Søg jobbet via Jobindex Quickapply