Jobbet er velegnet til dig der studerer eller afholder sabbatår.
Er du imødekommende, struktureret og på udkig efter et spændende job så er det måske dig vi mangler. Hos Cosmo - Vejle søger vi en serviceminded og ansvarlig receptionist (timeansat/afløser) til en alsidig stilling med opstart hurtigst muligt.
Hvem er vi?
Cosmo er en af Danmarks største kosmetiske klinikkæder, specialiseret i laser- og injektionsbehandlinger. Vores team på 22 dedikerede medarbejdere består af sygeplejersker, receptionister, læger og administrative medarbejdere. Vi prioriterer samarbejde, sammenhold og et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok.
Vi er en ung virksomhed og har hele tiden for øje at forbedre og optimere, hvor der er behov for det, og vi forventer, at alle bidrager til dette.
Dine arbejdsopgaver:
· Modtage og byde kunder professionelt velkommen – både fysisk og telefonisk
· Besvarelse af telefonopkald og håndtering af andre henvendelser
· Booking og koordinering af behandlingstider
· Sikre, at receptionen og venteområdet altid fremstår præsentabelt
· Håndtering af betalinger og andre administrative opgaver
· Bidrage til den daglige drift, herunder lager, oprydning, rengøring, etc.
· Være med til at skabe en tryg og positiv stemning – fra første kontakt til kunden forlader
klinikken
Receptionisten er ofte det første ansigt kunderne møder – derfor er det vigtigt for os, at kunden føler sig taget godt af og imod både i telefonen og i klinikken. Vi forventer du kan påtage dig værtsrollen, når kunderne kommer i klinikken, anvise kunderne en plads og registrere, at de er ankommet, samt tilbyde kaffe m.m. Din rolle er helt central for helhedsoplevelsen. Dit smil skal kunne mærkes – også i telefonen.
Vi forestiller os, at du:
· Taler og skriver dansk, og kan begå dig på engelsk
· Har erfaring med Office pakken
· Har erfaring med kundeservice og kendskab eller interesse for den kosmetiske branche
· Er energisk, glad, imødekommende og kan lide at arbejde med mennesker
· Finder det helt naturligt at sætte kunden i centrum og skabe sublime kundeoplevelser – hver
gang
· Kan lide at arbejde i et team og er indforstået med, at vi løfter i flok uanset opgaven, og går
den ekstra mil for hinanden i dagligdagen
· Er selvstændig og ansvarsbevidst
· Evner at håndtere travle situationer og bevare roen
· Har en positiv indstilling til arbejdet og er fleksibel og åben for nye rutiner
Vi forventer:
· Du kan arbejde 1-2 hverdage om ugen fra 13:00-19:30 og hver 2. weekend fra 07:30-16:30,
samt ekstra vagter ved behov.
· Du er mødestabil og tager ejerskab for dine opgaver
Vi tilbyder:
· Grundig oplæring og intern verificering i receptionen
· Et stærkt og hjælpsomt team, hvor alle elsker at lære fra sig
· Personalegoder og en positiv arbejdskultur
· En alsidig hverdag med mulighed for faglig og personlig udvikling
Oplæring og verificering: Hurtigst muligt (der vil være ca. 14.dages oplæring inden start)
Tiltrædelse: Hurtigst Muligt
Ansøgningsfrist: Til rette kandidat er fundet
Samtaler: Afholdes løbende
Løn: Fast timeløn på 150 kr.
Ansøgningen sendes til: anna@cosmolaser.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Anna Liin Hansen ved at sende en mail til: anna@cosmolaser.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Marie Olesen
Klinikindehaver
Cosmo Vejle
Grønnegade 20B
7100 Vejle
Klinik: +45 35394400
www.cosmolaser.dk