Jobarkiv

Værkstedsmedarbejder søges til Elcykelværksted - Center for Forebyggelse & Rehabilitering
  • Aarhus Kommune
  • 8260 Viby J

I forbindelse med at en af vores cykelmekanikere går på pension, søger vi pr. 1. april 2023 eller hurtigst muligt en værkstedsmedarbejder på fuldtid (37 timer/ugtl.). Du skal have erfaring i at reparere cykler og have lyst til at være en del af et team, der reparerer, servicerer og vedligeholder cykler og elcykler, der bruges af medarbejdere i Aarhus Kommune. 

Ansættelsessted er Gunnar Clausens Vej 90, 8260 Viby J. 

Om jobbet:
Opgaven består af klargøring, kørsel, servicering af cykler og elcykler, mindre reparationer ude på adressen og ikke mindst at indgå i et godt samarbejde med vores kunder. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med tre kollegaerne på værkstedet. Du vil blive ansat på Elcykelværkstedet, der er en del af afdeling Værkstedet, Center for Forebyggelse og Rehabilitering i Driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri. Vi ser derfor også gerne, at du har lyst til at indgå i mindre pædagogiske opgaver.

Din profil: 

  • Du har erfaring med reparation af cykler
  • Du er positiv, serviceminded og udadvendt med gode samarbejdsevner
  • Du har en rolig fremtræden og er god til at kommunikere med vores kunder
  • Du har praktisk håndelag og er kvalitetsbevidst
  • Du besidder en høj grad af selvstændighed
  • Du har et godt overblik og evner at planlægge, også når det går stærkt
  • Gerne administrativ forståelse, så du sammen med kollegerne på værkstedet og i administrationen bidrager til at holde overblikket i en afdeling med stor omsætning
  • Du er fleksibel
  • Du har pædagogisk indsigt
  • Du er stabil
  • Kørekort B
  • Du har flair for brug af PC

Derfor skal du vælge os:

  • Vi kan tilbyde:
  • En unik mulighed for at være med i udviklingen af arbejdspladsen og for at indgå i opgaver, som bidrager til at gøre Aarhus til en mere grøn by
  • Et godt og dynamisk kollegialt sammenhold
  • Indflydelse på eget arbejde
  • Tilbud om intern uddannelse og oplæring
  • En arbejdsplads hvor inddragelse af medarbejderen, medindflydelse og samarbejde er i højsædet.
  • Arbejdstider i dagtimerne på hverdage.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Valgfri:
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Vibeke Hulemose på telefonnummer 2920 4428 eller Andreas Mosekjær Svinth på telefonnummer 20920 8934.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 15. februar 2023.
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Om os
Værkstedet er et tilbud om støttet beskæftigelse og fællesskab for borgere med psykiske problemer. Borgerne øver sig i at tage ansvar, selvstændige initiativer og i at opbygge netværk. Værkstedet udfører tømrer- og pedelopgaver, reparation af cykler og biler, montageopgaver for mindre firmaer samt passer det grønne område ved Værkstedet. 
Under Værkstedet hører også Mødestedet, som er et tilbud om støtte og fællesskab for psykisk sårbare og traumatiserede borgere af anden etnisk baggrund samt Fristedet, som er et rummeligt aktivitets-, udviklings- og værested for borgere med psykosociale problemer. Der er ingen visitation til tilbuddene, så alle kan henvende sig.
Værkstedet er én af syv afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering og beskæftiger ca. 16 medarbejdere.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

15-02-2023