Jobarkiv

fuldtid
Passioneret projektleder til styring af hoved- og totalentrepriser
  • H. Skjøde Knudsen A/S
  • Blækhatten 27 27, 5220 Odense SØ

Vi har travlt hos H. Skjøde Knudsen A/S, både med projektudviklingen og udførslen af projekter. Vi søger snarest muligt en engageret projektleder til en helt særlig stilling, hvor du får indflydelse på fremtidens byggerier og bliver en del af en entreprenørvirksomhed med store visioner for fremtiden.

Har du lyst til at være i et centralt led af Skjødes værdikæde, hvor du bevæger dig i flere af virksomhedens kerneopgaver, kan du være den, vi søger til vores projektafdeling.

STILLINGEN

Du indgår i et team der, ved styring, forhandling og udførsel, skaber 
værdi for virksomhedens kunder og således sætter rammerne for 
Skjødes fremtidige byggeprojekter. Som projektleder får du ansvar 
for kommende projekter, primært på Fyn og i Trekantsområdet, 
hvor samspillet og kontakten med bygherre, rådgivere, 
underentreprenørere og myndigheder er afgørende. Den daglige 
ledelse af projektorganisationen på byggesagerne er dit primære 
ansvarsområde, som indebærer mange, varierende arbejdsopgaver 
- Alt fra afleveringsforretning til løbende KS og økonomistyring. Du 
intræder tidligt i tilbuds-/kontraheringsfasen og får således mulighed 
for, med indflydelse og prægning, at skabe de optimale rammer 
for hele forløbet. Du bliver en del af et spændende projektteam, 
bestående af projektchefer, projektledere, projekteringsledere 
og byggeledere, med store muligheder for sparring, inddragelse i 
udfordringer og støtte til styringen af dit projekt. 

Til dagligt vil du referere til projektchefen i en af vores 
projektafdelinger, men din berøringsflade i virksomheden vil være 
bred. 

 

KVALIFIKATIONER

● Du har en relevant, teknisk baggrund som bygningsingeniør 
 eller bygningskonstruktør
● Du har gerne flere års erfaring fra lignende stilling som bygge-/
projektleder. 
● Erfaring med styring af hoved- og totalentrepriser
● Stærk i byggelovgivning og byggeriets aftaleforhold
● Viden og indsigt i kontraktforhandling og løbende kontakt/styring af underentreprenører
● Du besiddder godt købmandsskab og har en solid forståelse for 
økonomistyring.
● Du har en grundlæggende interesse for bæredygtighed i byggebranchen og certificeringer som DGNB.

 

DIN PROFIL

Du skal være målbevidst og agere med en vis selsikkerhed, hvor 
åbenhed og ærlighed karakteriserer din ledelsesstil. Du skal være 
i besiddelse af handlekraft og være god til at træffe beslutninger. 
Den stærke fornemmelse i de klassiske projektdiscipliner, inden 
for økonomi, tid og kvalitet, er afgørende. Du har det godt med 
afveksling og forandringer samt har gode samarbejdsegenskaber i 
en uformel omgangstone.

 

VI SKABER DE RIGTIGE RAMMER - OGSÅ FOR DIN KARRIERE

H. Skjøde Knudsen A/S er en virksomhed med visioner for fremtiden. 
Derfor er vi langt fremme ift. den grønne omstilling, hvor ambitiøse 
målsætninger og spændende initiativer karakteriser vores fremtidige 
byggerier. Hverdagen byder på et ambitiøst arbejdsmiljø med stor 
variation i opgavernes art. Omgangstonen er åben og uformel med 
korte beslutningsveje. Vi tilbyder en attraktiv stilling med mange 
gode udfordringer, både fagligt og personligt, hvor du selv er med til 
at præge dagligdagen. Vi fokuserer på at gøre dygtige medarbejdere 
endnu dygtigere ved at tilbyde målrettede karriereplaner og efteruddannelse.                                                                                                       Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Sådan ansøger du

Vil du med på Skjøde-holdet? Send din ansøgning og CV til 
job@skjode.dk. Da vi holder samtaler løbende, bedes du sende din 
ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål om stillingen er du 
velkommen til at kontakte COO Allan Arno på 2722 1710.
Vi glæder os til at høre fra dig.