VirksomhedsService i Jobcenter Aarhus søger en virksomhedskonsulent til opsøgende salgsarbejde.

fuldtid
VirksomhedsService i Jobcenter Aarhus søger en virksomhedskonsulent til opsøgende salgsarbejde.
  • Aarhus Kommune
  • 8000 Aarhus C

Har du erfaring med opsøgende salgsarbejde? Elsker du at booke møder og afholde kundebesøg? Nyder du en hverdag med høj grad af frihed, så længe du når dine måltal? Og har du et naturligt højt drive krydret med en stor selvdisciplin? Så er det måske dig, der er vores næste virksomhedskonsulent.

Primære arbejdsopgaver

Som opsøgende virksomhedskonsulent i VirksomhedsService har du ikke borgerkontakt og skal ikke afholde borgersamtaler. 

Dit fokus er virksomhedsvendt, og du hjælper virksomheder i Aarhus Kommune med at finde arbejdskraft. Din primære opgave er at booke og afholde møder, hvor du præsenterer vores services og afdækker virksomhedens behov for arbejdskraft. 

For at få succes i stillingen er det alfa og omega, at du trives med salgsarbejde på telefon og mail. Et succeskriterie er mindst fire kundebesøg om ugen – et ikke uopnåeligt mål, da de fleste virksomheder er interesserede i samarbejde. 

Andre opgaver

Som offentlig organisation er vi gennem lovgivning underlagt store krav til dokumentation. Du kommer til at bruge tid på at dokumentere i vores IT-system, herunder føre samtaler og referere kundebesøg. Dernæst hjælper du virksomheder med at skrive jobopslag. Vi har jobmesser 4 gange om året, hvor du også forventes at deltage (inden for alm. arbejdstid). 

Du vil få ansvaret for at passe Virksomhedstelefonen to dage om ugen. Her vil der være henvendelser fra borgere og virksomheder i Aarhus Kommune – som bonus fanger du mange leads her.

På en typisk hverdag vil arbejdet cirka være fordelt således:

  • 40 % opsøgende salgsarbejde
  • 20 % afholde kundebesøg
  • 20 % administrativt arbejde og dokumentation
  • 10 % interne møder
  • 10 % besvare henvendelser på Virksomhedstelefonen

Det, vi forestiller os om dig: 

Vi forventer, at du kommer fra et lignende job og har B2B-salgserfaring i rygsækken. Du er en dygtig formidler, der kan kommunikere vores lovgivning og services til virksomheder. Du afholder dine kundebesøg professionelt: Du forventningsafstemmer og du er ikke bange for at takke nej til en opgave, der ikke kan løses. 

Du er god til at netværke, og måske har du et stort netværk i Aarhus Kommune, som du kan trække på. Med din udadvendte personlighed formår du hele tiden at skabe nye relationer i kommunens erhvervsliv. 

Har du kendskab til arbejdsmarkedet og lovgivningen på området, vil det være en meget stor fordel, men vi sørger naturligvis for at opdatere dig om alt, hvad du skal vide.

Du har et godt IT-kendskab og er ikke bange for at bruge nye systemer. Bemærk, at der vil være en del tastearbejde forbundet med jobbet, så vi forventer, at du skriver et fejlfrit dansk. 

Vigtigst af alt, er det at du har det rette drive og en udadvendt personlighed. Du lader dig ikke slå ud af afvisninger, og du finder opsøgende salgsarbejde motiverende året rundt.

 

Derfor skal du vælge os:  
VirksomhedsService i Jobcenter Aarhus er en afdeling, hvor der er stor tillid til den enkelte medarbejder. Vi elsker nye input, og vi vil have dig til at dele dine erfaringer med os. Du bliver en del af et succesfuldt team, der har fokus på at opnå måltal, men som vægter at have det sjovt undervejs. 

Aarhus kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi kan indfri Aarhus’ mål om at være en god by for alle.

Vores tilgang er ambitiøs, og vi har et klart mål om at være blandt landets førende kommuner ift. selvforsørgelse i målgrupperne 


Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om 1 fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.  

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og HK/DS. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 
Kørekort (B) er et krav.   
 
Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jimmi Vinggaard, 51576138

 
Ansøgning: 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: Den 2. februar 2025,
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 6. februar 2025. 
 
Tiltrædelse: Snarest muligt eller den 1. april 2025

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

02-02-2025

Log ind