Vil du være vores nye socialpædagog?

fuldtid
Vil du være vores nye socialpædagog?
  • Behandlingshjemmet Nødebogård
  • Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg
Afdeling Udsigten ligger midt i skoven i Nødebo, med rigtig gode facilitere både inde og ude, som vi bruger i hverdagen med de børn og unge der bor i Udsigten.

Vi søger dig med et fagligt fundament - dig som rummer stor nysgerrighed og tro på, at en positiv relation er afgørende for børn og unges udvikling.

Nærvær, omsorg og nysgerrighed er vigtige komponenter i vores arbejde - det er en selvfølgelighed hos os, at vores unge altid føler sig imødekommet og set.

De unge på Nødebogård indskrives ofte med en høj grad af stress og belastning - og vores første opgave er at bringe ro på deres nervesystem, så vi kan begynde behandlingsarbejdet og hjælpe den unge i udvikling.
Målgruppen på Nødebogård er normaltbegavede børn og unge i alderen 10-18 år, med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer. Derfor arbejder vi ud fra et multiteoretisk grundlag, og trækker b.la.på det bedste fra systemiske, narrative, mentaliserende og kognitive tilgange.

Se video om Nødebogård HER

Vi søger en pædagog, der

  • der har viden, forståelse og indsigt i målgruppens udfordringer
  • er anerkendende og ressourcefokuseret i sin tilgang
  • kan være nysgerrig og fleksibel i tilgangen til den unge, hvis det planlagte ikke har effekt.
  • kan bidrage med faglige overvejelser
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner og en positiv indstilling til hverdagen
  • er fortrolig med IT og den skriftlige dokumentation af den pædagogiske praksis
  • trives med at yde omsorg, og navigere i et miljø, hvor du aldrig ved, hvad dagen bringer.
  • som person er tydelig og bevidst om egne og andres grænser, at du er empatisk anlagt - og at du kan handle roligt i tilspidsede situationer

Vi tilbyder dig

  • Et spændende arbejde med 10 helt fantastiske unge mennesker!
  • En afdeling med et godt psykisk arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og åbenhed
  • Ansættelse i en organisation hvor udvikling og faglighed er en vigtig del af behandlingsarbejdet
  • Tæt tværfagligt samarbejde med intern skole, psykolog og sagsbehandler
  • En personalegruppe med god kollegial sparring og godt humør
  • Supervision hver 14. dag og månedlige temaeftermiddage, med interne og eksterne oplægsholdere
  • En afdeling med høj faglighed


Vores forventninger til dig

Vi forventer at du er uddannet pædagog, eller har relevant uddannelse for opfyldelse af stillingen.
Det en fordel, hvis du har erfaring med relations arbejdet med unge der har komplekse længerevarende psykiatriske problemstillinger - og at du kan rumme at være i et miljø, der til tider bærer præg af dette.


Praktiske informationer

Nødebogård er en behandlingsinstitution, der er en del af Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Institutionen dækker tre matrikler i Nødebo, Bagsværd og Hillerød.

Stillingen er på 37 timer og er planlagt med vagter i hverdagene dag/aften og hver anden weekend.

Dagvagter er fra kl. 7-14.30 / 7.30-14.00 og aftenvagter er fra kl. 14.00-23.00

Stillingen er ledige pr. 01.10.24 eller snarest derefter.

Vores adresse er Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg, Nødebo



Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder i Udsigten, Louise Tolver Schmidt på telefon 5155 8861


Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, vil vi se frem til at modtage en ansøgning fra dig senest d.22.8.2024

Ansættelsessamtaler holdes d.26.8.24

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via link.






Log ind