Undervisere søges til det merkantile program på Zealand Sjællands Erhvervsakademi
Vi søger nye kolleger til vores finansielle uddannelser, hvor du vil få en central rolle i at uddanne fremtidens finansprofiler.
Vi leder efter undervisere med kompetencer inden for:
Revision og erhvervsøkonomi
Mikro- og makroøkonomi
Privat- og erhvervsøkonomisk rådgivning
Metode, videnskabsteori og kommunikation
Om jobbet
Som underviser hos os får du en afvekslende hverdag med stor grad af selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Du skal dog være indstillet på perioder med spidsbelastning.
Du vil selvstændigt skulle planlægge og gennemføre undervisning – både i klassiske undervisningsforløb på campus og i virtuelle forløb via Zoom – altid i tæt samarbejde med dine kolleger og studielederen.
Vores uddannelser er praksisnære, og derfor ser vi det som en stor fordel, hvis du har praktisk erfaring fra den finansielle sektor. Du vil blive en del af et dynamisk miljø med mange kontaktflader – både internt på akademiet og eksternt i vores tætte samarbejde med erhvervslivet.
Vi lægger vægt på, at du:
Trives i samarbejde med unge mennesker og kan omsætte teori til praksis
Er nysgerrig på udvikling – både for dig selv, dit team og i forhold til omverdenens skiftende krav
Din baggrund
Minimum bachelor/HD for undervisning på finansøkonom-uddannelsen
Minimum kandidatgrad for undervisning på Finansbachelor
Praktisk erfaring fra en eller flere finansielle brancher
Evne til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag
Gode samarbejdsevner og lyst til tæt sparring med kolleger
Undervisningserfaring er en fordel
Interesse for forsknings- og udviklingsprojekter
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling, hvor du kan præge udviklingen af vores uddannelser
Fleksible arbejdstider
Et kreativt og inspirerende læringsmiljø
En attraktiv pensionsordning
Praktiske oplysninger
Vi ansætter dig som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Det betyder blandt andet, at du opkvalificeres inden for det pædagogiske og didaktiske område. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, ansættes du som lektor.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.
Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, du vil primært skulle undervise på en af følgende adresser: Køge, Lyngvej 21, Holbæk, Anders Larsens vej 7-9 og Næstved Femøvej 3, Undervisning på flere adresser kan forekomme. Dog ikke på samme dag.
Ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation sendes via linket nedenfor.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2026, så søg allerede i dag og senest den 20. oktober 2025
Første ansættelsessamtale vil finde sted den 28. oktober 2025 og evt. anden samtale den 21 november. Samtalerne afholdes I Næstved Femøvej 3 Mødelokale A13 Gl. bygning 1. sal
Du er velkommen til at kontakte studieleder Henrik Andersen hean@zealand.dk eller på telefon 50 76 26 38 imellem kl 7:30 og 8:30 for at høre mere om stillingen og dine karrieremuligheder som underviser.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk