Vi søger to studentermedhjælpere til Center for Børne- og Ungerådgivning

deltid
Vi søger to studentermedhjælpere til Center for Børne- og Ungerådgivning
  • Ballerup Kommune
  • Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

Vil du omsætte din socialfaglige viden til praksis og få erfaring med myndighedsarbejdet på børne- og familieområdet? Så er det måske dig, vi søger.

I Center for Børne- og Ungerådgivning bliver to af vores dygtige studentermedhjælpere snart færdiguddannet, og vi søger derfor to nye engagerede og nysgerrige socialrådgiverstuderende, der ønsker et spændende studiejob med mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Som studentermedhjælper bliver du en del af en afdeling, der arbejder for at skabe de bedst mulige løsninger for børn, unge og deres familier og vi er en afdeling, der har et stort fokus på formidling til børn og unge. Det betyder blandt andet, at vi skriver til børn og unge i stedet for at skrive om dem. Som studentermedhjælper får du indblik i det socialfaglige myndighedsarbejde og du bliver en vigtig brik i afdelingens arbejde med børn, unge og deres familier.

Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af ”Team Aktindsigt”, der består af fire studentermedhjælpere. Teamet har et helt særligt ansvar for at behandle de aktindsigtsanmodninger, der kommer fra børn, unge og deres forældre. Som en del af arbejdet, er der også en opgave i at tale med børn og unge om hvilke akter de ønsker udleveret og i at formidle akternes indhold til de børn og unge, der ønsker det.

Derudover kan jobbet som studentermedhjælper også bestå af følgende opgaver:

  • Journalisering og dokumenthåndtering.
  • Indhentning og strukturering af oplysninger.
  • Andre administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen. Fx udfærdigelse af afdækninger efter barnets lov § 19.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi vil så vidt muligt forsøge at tilpasse opgaverne til dit studieforløb og dine kompetencer.

Vi søger dig, der

  • Er studerende på socialrådgiveruddannelsen og som for nyligt har afsluttet din praktik.
  • Har interesse for børn, unge og familier.
  • Trives med opgaver, der kræver grundig læsning, analyse og opmærksomhed på detaljer.
  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst og har flair for det administrative.
  • Har gode samarbejdsevner og møder andre med respekt.
  • Er en holdspiller med fokus på, hvordan du kan bidrage til dit team og til afdelingen.
  • Har god energi og en masse gåpåmod.

Det får du hos os

  • Et relevant studiejob med indsigt i kommunalt myndighedsarbejde
  • En introplan og dygtige og hjælpsomme kolleger, som gerne deler deres viden og hjælper med at lære dig op
  • Mulighed for at omsætte teori til praksis
  • En arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegaskab og fokus på trivsel.
  • Fleksibilitet i forhold til dit studie
  • Faglig sparring.

Hvem er vi
I Ballerup Kommune har vi en Børne- og Ungepolitik, som danner grundlag for vores daglige arbejde. Ord som fællesskab, uddannelse og fritidsliv er gennemgående i det nære arbejde og de faglige vurderinger.

Vi er ambitiøse og vi sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og familier. Vi tror på, at hvis vi er i tæt dialog med dem det handler om og tager udgangspunkt i deres ønsker og behov, så skaber vi de bedste forudsætninger for, at børnene og de unge kan udvikle sig positivt. Vi har derfor også et stort fokus på inddragelse af børnene og de unge i deres egen sag, både i møderne med dem og i den skriftlige dokumentation.

Vi samarbejder tværfagligt for at finde løsninger sammen med børnene, de unge og familierne og lader ikke faglige og organisatoriske opdelinger bremse de gode løsninger. Ballerup Kommune arbejder med Sammenhængende Borgerforløb som metode på tværs af kommunen, hvori det tværfaglige samarbejde bl.a. foregår.

Børne- og ungerådgiverne arbejder i distrikt teams og sidder med alle typer af sager og opgaverne spænder derfor bredt. Det har vi valgt for at forsøge at undgå unødige rådgiverskift i tråd med intentionerne i barnets lov, men også fordi vi tror på, at det er med til at skabe dygtige børne- og ungerådgivere.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte specialist og daglig kontakt for studentermedhjælperne, Pernille Schiøtt på telefon 23 46 78 96 eller teamleder Kristina Jendig (efter den 19/10) på telefon 23 84 47 82.

Du kan læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads og de fordele der er ved at arbejde her via følgende links:

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Stillingerne er på 10-15 timer om ugen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 23. november 2026.

Ansøgningsfristen: den 17. november 2026.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for studentermedhjælpere/administrativt personale i kommunerne. Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Lønintervallet for stillingen er 26.899 kr. – 28.339,41 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).

Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Log ind