Vej og Parkdrift søger holdsætter

fuldtid
Vej og Parkdrift søger holdsætter
  • Parkdrift
  • Tæbyvej 77, 2610 Rødovre
Har du erfaring med Parkdrift?
Vil du være en del af en spændende hverdag med massere af grønne og alsidige opgaver, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg? Så er denne stilling i Rødovre kommune noget for dig.
Om stillingen

Som holdsætter i vores grønne drift skal du bl.a. stå for planlægning og opgavefordeling i dit distrikt. Dette vil ske i tæt samarbejde med lederen for Parkdrift.

I den grønne drift vedligeholder vi alle offentlige grønne områder inkl. skoler, institutioner, samt idrætten med dertilhørende boldbaner. Parkdriften består af 43 drift medarbejdere bestående af gartnere, specialarbejdere samt 5 gartnerlærlinge. Parkdrift er inddelt i fire distrikter der hver har tilknyttet en holdsætter.

Du vil indgå som holdsæter i vores Øst distrikt som består af 10 medarbejdere.
Som holdsætter skal du være bindeled mellem leder for Parkdriften samt driftsmedarbejderne i distrikt øst.

En holdsætter i Rødovre kommunes Vej og Parkdrift er en person der har ansvaret for at gruppen fungerer optimalt. Personen står for at varetage opgaver, planlægge og samtidig deltage fysisk i løsning af driftsopgaverne. Du vil præge dine kollegaer ved at gå forrest og sikre et behageligt klima og samarbejde i tråd med en effektiv opgaveløsning.

Du vil blive en del af et stærkt team med et godt samarbejde som understøttes af 1 administrative medarbejdere.

Vi har i Rødovre en stor opmærksomhed på klima og biodiversitetsområdet og du vil arbejde tæt sammen med landskabsarkitekter fra bl.a. vores Anlæg og Vejafdeling.

I vores vejdriften er der tilknyttet 23 medarbejdere bestående af brolæggere, rørlæggere, samt specialarbejdere. Derudover har afdelingen et værksted med seks medarbejdere bestående af mekanikere og specialarbejdere.
Vej, Park har ansvaret for drift og vedligehold af kommunens vejnet, grønne områder, kommunale arealer både offentlige arealer og de arealer der er anlagt i tilknytning til kommunens institutioner

Dine primære arbejdsopgaver
  • Planlægning af driftsopgaver.
  • Uddelegering af opgaver.
  • Sikre et godt samarbejde i gruppen.
  • Assister lederen for Parkdrift
  • Deltagelse i arbejds- og projektgrupper
  • Diverse ad hoc-opgaver
Der skal jongleres mellem en blanding af administrative og praktiske opgaver.
Vi vægter det gode samarbejde højt, både i egen afdeling, såvel som på tværs af afdelingerne.
I samarbejde med afdelingens personale og forvaltningen i øvrigt vil du medvirke til at sikre det høje serviceniveau vi har i Rødovre Kommune.

Din profil
Vi forventer du har en baggrund som fagligt uddannet inden for det grønne område og er indforstået og villig til overarbejde både sommer og vinter.
Din uddannelse er eksempelvis gartner eller anlægsgartner.
Herudover lægger vi vægt på, at du har:
  • Erfaring med Park drift
  • Gennemslagskraft og handlekraft
  • Udpræget situationsfornemmelse, løsningsorienteret med gode samarbejdsevner
  • ”Gå på mod” og kan holde humøret højt – også i pressede situationer
  • Erfaring med at bruge IT i opgaveløsningen
  • Gode kommunikationsevner på dansk, og kan begå dig både myndigt og uformelt.
  • Kørekort B.E.
  • Gartner og anlægstekniske færdigheder
  • Erfaring med driftsformer, der fremmer biodiversitet og klima
  • Du skal kunne indgå i Vej og Parkdrifts vinterberedskab
Derfor skal du vælge os
Du vil få mulighed for at præge løsningen af de enkelte opgaver og udviklingen af afdelingen. Der vil desuden være mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi er en dynamisk afdeling med engagerede medarbejdere. Vi vægter det gode samarbejde både i og på tværs af afdelingerne højt, og ved at når vi udnytte hinandens styrker står vi stærkest. Du vil indgå i et samspil med ledere, samt øvrige kolleger bestående af markpersonale, værkstedspersonale, projektledere med høj faglighed indenfor vej og parkområdet og med byens borgere, erhverv og brugere.
Rødovre Kommune er i en rivende udvikling, som medfører store og spændende projekter. Her vil du blive en aktiv spiller og være med til at sikre gode forhold for borgerne i en tætbefolket bykommune. Selvom vi er en lille bykommune er der plads til store tanker og ideer.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. december 2025 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Leder for Parkdrift Elsen Andaya Cantillo tlf. 36 37 72 40

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 10. oktober 2025.

Arbejdssted:
Rødovre kommune

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind