Vær med til at skabe arbejdsdage i verdensklasse – vi søger en Floor Host hos Compass Groups eksklusive kunde

fuldtid
Vær med til at skabe arbejdsdage i verdensklasse – vi søger en Floor Host hos Compass Groups eksklusive kunde
  • Compass Group Danmark A/S
  • Rued Langgardsvej 8, 2300 København S

Vil du være med til at skabe en arbejdspladsoplevelse i særklasse?

Hos Compass Group søger vi en Floor Host til en af vores mest prestigefyldte kunder. Rollen har fokus på den daglige drift af en stor kontorbygning og på at sikre, at arbejdspladsen altid fremstår velfungerende, indbydende og klar til brug.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor service, struktur og kvalitet går hånd i hånd. Her handler det om at få detaljerne til at spille – fra kaffemaskiner og tekøkkener til mødelokaler og fællesområder – så brugere og gæster oplever en arbejdsplads med høj standard, nærværende service og en oplevelse ud over det forventede.

Din rolle som Floor Host

Som Floor Host får du en central rolle i den daglige drift af huset i Indre By i København. Du er synlig i miljøet og arbejder hands-on med at sikre, at kontoret fungerer optimalt gennem hele dagen.

Du bliver en del af en moderne og dynamisk arbejdsplads, hvor du samarbejder tæt med både kolleger, leverandører og husets brugere. Rollen kræver overblik, handlekraft og lysten til at tage ansvar for de praktiske detaljer, der gør en stor forskel i hverdagen.

Samtidig er du med til at skabe en 5-stjernet serviceoplevelse, hvor brugerne mødes med professionalisme, imødekommenhed og overskud. Du er med til at sikre, at huset ikke bare fungerer – men føles som et sted, hvor der er tænkt over detaljerne, og hvor høj kvalitet er mærkbar i alt fra faciliteter til service.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre, at mødelokaler altid er præsentable, opryddede og klar til brug
  • Holde kaffemaskiner, forbrugsvarer og øvrige faciliteter velfungerende, præsentable og indbydende
  • Levere concierge-service og hjælpe med praktiske forespørgsler fra husets brugere og gæster
  • Planlægge og afvikle community events og sociale aktiviteter i huset
  • Sikre, at brugeroplevelsen altid er kendetegnet ved høj kvalitet, nærvær og sans for detaljen

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du trives i en praktisk og driftsorienteret rolle, hvor du kan tage ansvar og skabe struktur i hverdagen. Du har sans for orden, arbejder selvstændigt og motiveres af at sikre, at tingene fungerer – også før andre opdager behovet.

Du forstår samtidig værdien af god service og motiveres af at skabe en arbejdspladsoplevelse, hvor kvalitet, imødekommenhed og professionalisme går hånd i hånd. Du har en naturlig værtsskabsmentalitet og sætter en ære i at levere service på et højt niveau – både i de små detaljer og i mødet med mennesker.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Dokumenteret erfaring inden for servicearbejde
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • En særlig evne til at få brugere til at føle sig set og hørt
  • En ydmyg, positiv og fleksibel tilgang til opgaverne

Erfaring fra fx facility service, hotel, reception, butik, cabin crew eller lignende vil være en fordel.

Vi tilbyder mere end bare løn

Du får et job med ansvar – støttet af et dedikeret team i et international arbejdsmiljø, som du altid kan sparre med. Vi værdsætter gode ideer, der omsættes til handling. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af organisationen, hvilket giver dig mulighed for at opbygge mange værdifulde relationer.

I Compass Group er der gode muligheder for udvikling og uddannelse internt i virksomheden.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen med en lønpakke, som er sammensat på følgende måde:

  • God grundløn, der reguleres årligt samt tillæg for overarbejde og arbejde på skæve tider
  • Overenskomst med fritvalgsopsparing og pension
  • Firmabetalt sundhedsordning med mulighed for behandling hos f.eks. kiropraktor og fysioterapeut

Arbejdstiderne vil primært være på hverdage kl. 08.00-16.00.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Er du vores nye kollega?

Hvis du brænder for at skabe enestående øjeblikke og vil være med til at skabe helstøbte, imponerende serviceoplevelser, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning allerede i dag – vi gennemgår løbende ansøgninger og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Log ind