Udekørende sygeplejerske søges - Vil du være med på det bedste hold?

fuldtid
Udekørende sygeplejerske søges - Vil du være med på det bedste hold?
  • Brønderslev kommune
  • Hjallerup Erhvervspark, 2, 9320 Hjallerup

Helhedsplejen Øst søger 2 engagerede og selvstændige sygeplejersker til udekørende funktion med mødested i Dronninglund.

Er du typen, der trives med faglige udfordringer, tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor ingen dage er helt ens? Så læs med her.

I Brønderslev Kommune har vi implementeret helhedspleje, hvor Sygeplejen og Hjemmeplejen er samlet i én fælles organisation. Det giver bedre sammenhæng for borgerne, styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og skaber nye muligheder for faglig udvikling. Samtidig holder vi fast i det, der betyder mest: høj faglig kvalitet og nærvær i opgaven.

Som udekørende sygeplejerske i den østlige del af kommunen bliver du en vigtig del af vores nye organisering. Du får base i Dronninglund og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til både sparring, udvikling og gode idéer. Her får du mulighed for at sætte dit præg på arbejdet i teamet og bidrage til den fortsatte udvikling af vores praksis.

Om stillingerne
Vi søger to sygeplejersker:

  • Et barselsvikariat indtil 31/12-27, på 37 timer/ugen (med mulighed for tilpasning af timer).
    Der arbejdes primært i dagvagt og med 2 weekendvagter på et 12 ugers rul.
    Der kan forekomme aftenvagter ved sygdom og ferie hos vores faste aftenvagter.

  • En fast stilling på 37 timer/ugen (med mulighed for tilpasning af timer)
    Der arbejdes primært i dagvagt og med 2 weekendvagter på et 12 ugers rul.
    Der kan forekomme aftenvagter ved sygdom og ferie hos vores faste aftenvagter.

Dit mødested er Multebærvej 5, Dronninglund

Kørekort B er en nødvendighed.

Vi tilbyder

  • Udfordrende og varierende sygeplejefaglige opgaver
  • Tværfagligt samarbejde med SSA og SSH + øvrige faggrupper som Ergo og Fys.
  • Tværsektorielt samarbejde med sekundær sektor, praktiserende læger etc.
  • Individuel introduktion med mentorordning med udgangspunkt i dit erfaringsniveau.
  • Fokus på din work/life balance
  • Engagerede og imødekommende sygeplejekollegaer, der bidrager til at bevare et godt arbejdsmiljø
  • En ledelse, som altid er åben for nye idéer, aktiv feedback og udviklingstiltag
  • Løn i henhold til gældende overenskomst med DSR

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde målrettet og struktureret
  • Kan bevare overblikket i en kompleks og uforudsigelig hverdag
  • Har lyst til og kan indgå i tværfagligt samarbejde med andet sundhedspersonale
  • Er interesseret i og parat til faglig udvikling
  • Orienterer dig og er loyal overfor vedtagne beslutninger, kollegiale, ledelsesmæssige samt politiske
  • Udviser fleksibilitet og prioriterer nærvær på arbejdspladsen højt
  • Bidrager med positivitet og arbejdsglæde, og medvirker til, at vi har en arbejdsplads med høj trivsel

Interesseret?

Ønsker du yderligere info om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Stougaard på mail: tanja.stougaard@99454545.dk eller Randi Aarup på mail: randi.aarup@99454545.dk

Ansøgningsfrist den 25/9 2026

Tiltrædelse 1. november 2026

Vi påtænker at holde samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Log ind